Derfor bliver vi vrede over hestelasagne

Vi sætter hesten op på en piedestal og gør generelt hvad vi kan for at glemme, at kød rent faktisk kommer fra et dyr

Vi bruger hesten som hyggedyr og synes derfor, det er forkert at spise det - i modsætning til grise og køer, som danskerne gladeligt sætter tænderne i. (Foto: Rene Schütze)
Vi bruger hesten som hyggedyr og synes derfor, det er forkert at spise det - i modsætning til grise og køer, som danskerne gladeligt sætter tænderne i. (Foto: Rene Schütze)

Historien om oksekødsburgere og lasagne, der viste sig at indeholde hestekød i større mængder, har skabt røre i Europa.

De europæiske fødevareministre har holdt krisemøder, forbrugere har raset og varer i tusindvis er fjernet fra hylderne, på trods af, at hestekødet ikke udgør nogen sundhedsfare for forbrugerne.

Se også: EU-ministre holder hastemøde om hestekød-skandale

Men selv om det ikke er farligt, så er der ifølge lektor i fødevaresociologi Jesper Lassen fra Fødevareøkonomisk Institut flere grunde til, at heste-svindelen virker provokerende på forbrugerne.

- Det skyldes dels, at vores forhold til hesten har ændret sig, og dels, at den måde, vi producerer vores fødevarer på, har ændret sig, siger han til ekstrabladet.dk.

Se også: Minister styrker kontrol efter hestekødsskandale

Den søde, lille pruh-hest
Når historien om hestekødet i burgerne fascinerer og gør os vrede, så er det fordi, hesten har en særlig status i vores samfund, ligesom for eksempel hunden. Vi sætter den simpelthen højere end køer og grise.

- Tidligere var hesten et produktionsdyr, og da var det ganske naturligt, at når man var færdig med at udnytte den som arbejdskraft, så blev den slagtet og spist. I løbet af det 20. århundrede skifter hesten kategori fra at være et produktionsdyr til at blive et fritidsdyr, og så er der nogle ting, man ikke må gøre ved den mere - for eksempel at spise den, siger Jesper Lassen.

Se også: Dansk Supermarked boykotter hestekøds-firma

Samtidig med, at vi har fået et nærere forholdt til hesten end tidligere, så er produktionen af maden rykket længere og længere væk fra forbrugeren.

Det har givet os en bekvem mulighed for at glemme, at kødstykkerne i køledisken engang var et levende dyr - indtil en historie som denne minder os om det.

- Så tænker vi pludselig på, at kødet også er produceret et sted og har siddet på en ko, en gris eller en hest. Vi får igen associeret dyret og kødet, og husker, at vi faktisk bliver nødt til at dræbe for at spise kød. Det kan for nogen være en ret provokerende oplevelse - der er jo en grund til, at de ikke ønsker at viser billeder af det i supermarkedet, siger lektor Jesper Lassen til ekstrabladet.dk.

Se også: EU holder særmøde om hestekødsskandale

Ødelægger forbrugertilliden
En anden vigtig faktor i forargelsen omkring hestekødssvindelen er kort og godt, at den rokker ved hele vores tillid til det, vi køber, når vi handler ind til aftensmaden.

Læs også:

Se også: Fransk politi ransager fabrikker i skandale om hestekød

Jo længere afstanden bliver mellem produktion og forbruger, jo mere afhængige bliver vi af, at producenterne er ærlige, fordi vi ikke har mulighed for at se varen blive produceret.

- Det er et spørgsmål om forbrugerens tillid, der er blevet krænket. I den forbindelse er det sådan set ligegyldigt, at det måske ud fra et rent ernæringsmæssigt synspunkt ikke er farligt at spise kødet. Det, det i virkeligheden handler om, er: Vi tror, vi køber én ting, men vi får noget andet, og det bryder vi os ikke om, siger Jesper Lassen til ekstrabladet.dk.

I flere af sagerne om kødsvindel har kødet været igennem mange lande og vekslet hænder en del gange, inden det havnede i butikkerne.

Se også: Danskere mistænkt i hestekødsskandale

Den franske producent Comigel, der solgte heste-kød til frostvareproducenten Findus, har været hurtige til at sige, at problemet måtte være opstået i Rumænien, hvor kødet var købt. Og det er ikke overraskende, at pegefingeren bliver rettet ud af landet.

- Grundlæggende har alle folkeslag størst tillid til fødevareprodukter fra deres eget land: Danskerne har størst tillid til dansk kød, belgierne til belgisk, russerne til russisk, og så videre. Så snart det kommer udefra og er fremmed, så opfatter vi det som et problem. Det er sådan set lige meget, om det kommer fra Rumænien eller Tyskland: Når det har krydset en grænse for at komme ind i landet, så bliver det opfattet som anderledes kvalitet, siger Jesper Lassen til ekstrabladet.dk.

Se også: Findus: Ingen problemer med hestekød i Danmark Læs også: Findus: Ingen problemer med hestekød i Danmark

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere