Fransk politi ransager fabrikker i skandale om hestekød

De franske selskaber Comigel og Spanghero har fået besøg af politiet, der undersøger hestekød i madvarer.

Det franske bagmandspoliti er i gang med at ransage to franske fødevarefirmaer, som er i centrum for en skandale om hestekød, der er solgt som oksekød i europæiske supermarkeder.

Politiet er mødt op hos Comigel og Spanghero, to fabrikker der specialiserer sig i dybfrostvarer, og som det berygtede hestekød har passeret igennem, skriver nyhedsbureauet AFP.

Se også: Fransk firma i hestekødskandale: Vi blev narret



Se også: Firma bag hestelasagne risikerer politianmeldelse

Comigel har tidligere oplyst, at hestekødet kom fra Rumænien, og det franske selskab siger, at det føler sig bedraget af de rumænske leverandører.

Det omtalte hestekød blev fundet i færdigmad fra det svenske selskab Findus. Sagen kommer i hælene på en skandale i england, hvor en irsk producent havde blandet hestekød i hakket oksekød, der blev solgt til burgere og færdigretter.

Se også: Findus solgte lasagne med 100 procent hestekød

Frygter sundhedsfare
Ud over, at det er falsk varebetegnelse at sælge hest som okse, så frygter myndighederne i de berørte lande også, at det fordækte hestekød kan udgøre en sundhedsrisiko, skriver blandt andre BBC.

Godt nok er hestekød ikke farligt i sig selv, men hvis kødet stammer fra dyr, som ikke er opdrættet som spise-heste, så kan de have medicinrester i kroppen, som kan være skadelige for mennesker.

Det drejer sig især om stoffet phenylbutazon, et smertestillende middel der er meget udbredt som hestemedicin.

Se også: Efter mistanke om hestekød: Supermarkeder fjerner oksekøds-lasagne

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere