Mistanke: Hestekød i lasagne længe

Firmaet, der leverer varer til Findus, siger, at omstridt hestekød måske har været i leverancer siden august

Der kan have været hestekød i Findus-varer helt tilbage fra august sidste år. Foto: AP/Scott Heppell
Der kan have været hestekød i Findus-varer helt tilbage fra august sidste år. Foto: AP/Scott Heppell

Det er tilsyneladende ikke en ny sag, at der er fundet hestekød i stedet for oksekød i produkter fra det svenske firma Findus, der producerer frosne færdigretter.

Det franske firma Comigel, der er underleverandør til Findus, siger, at der kan have været hestekød i Comigels leverancer siden august.

Læs også:

Se også: Efter mistanke om hestekød: Supermarkeder fjerner oksekøds-lasagne

Det skriver Findus i en erklæring.

Kødet er angiveligt havnet hos Comigel via et andet fransk firma - Spanghero - som igen har fået det fra en rumænsk leverandør.

Hjemkaldt store mængder
Findus har hjemkaldt store mængder frossen lasagne, efter at laboratorieundersøgelser har vist store mængder heste-dna i kødet.

Læs også:

Se også: Findus solgte lasagne med 100 procent hestekød

Det er specielt i Storbritannien, at skandalen om hestekød er eksploderet. Her kar burgerkæden Burger King serveret hamburgere, der egentlig burde være fremstillet af oksekød, men som så viste sig at være hestekødhamburgere.

Findus har også hjemkaldt produkter fra Storbritannien og Frankrig.

- Findus vil gøre det absolut klart, at vi ikke var klar over nogen sag med kontaminering af hestekød sidste år, siger Findus ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

I en pressemeddelelse fredag sagde De Samvirkende Købmænd i Danmark, at de på grund af skandalen også har fjernet produkter, der kan være under mistanke for at indeholde hestekød.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere