Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Maddetektiven: Alt for mange fødevarer er maskeret fup

Detailhandelen er gode til at sælge os budskabet om billig mad - men skjuler, at prisen er høj i form af dårlig mad og gamle råvarer, mener manden bag kritisk madblog

- Jeg vil gerne have, at detailbranchen af sig selv tager det her ansvar på sig og ærligt og åbent fortæller os, hvad det er vi køber. Detailhandlen må leve op til den tillid, som forbrugerne måtte have. Eller bygge en ny tillid op, siger maddetektiv og blogger Michael Linnet. (Foto: Johannes T. Hansen)
- Jeg vil gerne have, at detailbranchen af sig selv tager det her ansvar på sig og ærligt og åbent fortæller os, hvad det er vi køber. Detailhandlen må leve op til den tillid, som forbrugerne måtte have. Eller bygge en ny tillid op, siger maddetektiv og blogger Michael Linnet. (Foto: Johannes T. Hansen)

DIN MENING: Hvor går dine grænser - hvor meget må man putte i maden, før du står af? Skriv din mening under artiklen

På nettet finder du ham under navnet MadDetektiv.

I virkeligheden er 'detektiven' nybagt far, bor i Horsens og hedder Michael Linnet:

- Det er næsten to år siden, jeg begyndte at skrive min blog, forklarer den 27-årige ernærings- og sundhedsstuderende i et interview med Ekstra Bladet.

Kunderne ved for lidt
Senere fulgte en Facebook- og Twitter-konto efter, hvor Michael Linnet med jævne mellemrum forsøger at skabe en debat om al den mad, vi guffer i os - men i virkeligheden ved meget lidt om:

- Via min blog og de sociale medier forsøger jeg at sætte en kritisk lup på fødevarebranchen. Men også på forbrugere, forhandlere og politikere, forklarer madbloggeren, der netop er blevet nomineret til mad+medier-prisen 2014.

Sådan så resultatet ud, efter den svenske madjournalist Mats-Eric Nilsson kom hjem fra jagten i et par københavnske supermarkeder. (Foto: Ekstra Bladet) Vagthund Madjournalist: 12 madvarer med fup i

- Ideen med mit projekt var, at når jeg nu har en kostfaglig viden, så har jeg også et ansvar for at deltage i debatten. Og jeg oplevede, at når man begyndte at tale om mad, så var der mange ting, som folk ikke vidste noget om. Det kom faktisk som et chok for nogen, hvad der var i maden, og hvordan den var lavet.

- Mit mål var også helt klart at få skabt den her debat og sætte en dagsorden inden for vores madkultur. Og som nybagt far forstærker det min mission om at ville sikre mere anstændige og ansvarlige fødevarer for kommende generationer. Derfor må debatten tages i dag for at skabe forandring på sigt.

- Hvad er det for nogle emner, som har skabt debat på din blog?

- Fx skrev jeg på et tidspunkt om, hvordan ægpakkeriet Hedegaard pakkede deres skrabeæg ind i legetøjskasser. Og på den måde camouflerede de et diskutabelt produkt og pakkede det ind på en måde, så det passer bedre til nogle mere udsatte målgrupper.

Se også: Anklage: Din mad er pumpet med fup

- Det skabte også stor diskussion, da jeg stillede spørgsmål til, hvorvidt Kongehuset bør blåstemple henholdsvis skrabe- og buræg med mærkatet 'Leverandør til det Kgl. Danske Hof'. Sådan nogle sager er vigtige at tage op og skabe diskussion om.

- Samfundet 'flytter' sig, og derfor må debatten om madkultur også følge med, mener Michael Linnet.

- Jeg går også meget efter mærkningsordningerne.

Sådan nogle sager er vigtige at tage op og skabe diskussion om

- I flere tilfælde er både officielle og uofficielle mærkningsordninger på fødevarer med til at kamuflere produktet. Og fødevareindustrien bruger i stor stil mærkningsordninger til at markedsføre underlødige og diskutable produkter.

- Hvilken vej er det så gået med vores fødevarer i de år, du har skrevet om emnet?

- Der er i hvert fald kommet flere produkter med nem mad - også kaldet convenience produkter. Og her er det ikke særligt belyst, hvad den slags mad er for noget. Og det er med til at forbrugerne bliver endnu mere fortabte i hvad, hvor og hvordan måltidet kommer til.

- Man ser det i stedet som noget, man selv kunne have lavet hjemme i sit køkken. Men det er jo nogle produkter, hvor det er ret skjult, hvor tingene kommer fra, og hvordan de er lavet. Eller hvor længe råvarerne har været undervejs til forbrugerne og senere står på hylden i supermarkedet.

Se også: Arla: Ikke alle har tid til at malke en ko

- Også diskussionen om, hvorfor nogle råvarer tilsyneladende har sæson hele året, er vigtig. 'Prisen' er jo, at vi køber kartofler, der er næsten et år gamle, eller at æblerne er blevet plukket tilbage i september måned.

Detailhandlen bærer også et stort ansvar for disse produkter

- Der mangler jeg, at detailbranchen tager stilling. De siger jo, at det er, hvad forbrugerne vil have. Men det er en nem måde at flytte ansvaret væk fra sig selv, mener jeg.

- Detailhandlen har selv været med til at skabe et marked for produkter, der er uden for sæson, der er ugennemsigtige og har en kunstig lang levetid.

- Det er detailhandlen, der aktivt har taget et valg om at placere disse produkter på hylderne, så derfor bærer detailhandlen også et stort ansvar for at disse produkter overhovedet findes, og at de tilbydes til forbrugerne.

Se også: Landbrug og Fødevarer: Dansk mad er god mad

- Hvad er problemet med detailbranchen?

- Som dagens samfund er indrettet har forbrugerne ingen reel mulighed for at vælge andet end de ’almindelige’ supermarkedskæder.

Der er meget mad i dag, som er kamufleret

- Derfor bærer detailhandlen også en stor magt for hvad forbrugerne kan vælge i mellem. Og med den magt bør følge et ansvar for både samfund, sundhed og miljø.

- Der er meget mad i dag, som er kamufleret, og det er uigennemsigtigt for kunderne at vide, hvad det er for et produkt, de står over for.

- Der kunne jeg godt tænke mig, at især detailbranchen tog klar stilling til, hvad de vil gå med til. Og at de så også fortæller forbrugerne: jo - det her æble er et år gammel, men sådan har vi besluttet, at det skal være. Men jeg tvivler på at detailhandlen ønsker forbrugernes reaktion på dette.

Der smages på maden, som langt fra var en god oplevelse. (Foto: Jan Unger) Fødevarer Dumpet: Færdigmad lyver på pakkerne

- Det burde da ellers være meget nemt at sætte et skilt ved frugten, hvor der står: disse æbler er et år gamle?

- Jo, men det er der så ingen forretning i for butikkerne, fordi så sælger de ikke noget. Det er en ren profit tilgang, de har til diskussionen. Sådan er det i hvert fald i en meget stor del af detailbranchen.

- Hvem kan så tvinge dem til at skabe den gennemsigtighed, når de nu ikke selv vil?

- Ja, det er det store spørgsmål, der opstår hver gang: hvem skal komme først? Detailhandelen eller forbrugeren?

Dumpet! (Foto: Jan Unger) Vagthund Producenterne: Vi tager bare det bedste billede

- Der er vel også en tredje part, nemlig myndighederne?

- Ja, det politiske led er der også. Og de kan i nogle sammenhænge godt gøre en forskel. For eksempel med økologi, hvor man har sat en målsætning om, at et vist antal procent af maden i det offentlige skal være økologisk.

- Jeg tror så også, at forbrugerne kommer med en modreaktion. Fx ser vi lige på Sjælland MadMarked, der er en ny form for dagligvarehandel med kun økologiske og lokale varer har åbnet fire butikker inden for et år.

- Og der dukker flere og flere fødevarefællesskaber op rundt i landet, hvor forbruger og producent bliver knyttet tættere. Det ser jeg som en mod-reaktion på ugennemsigtigheden på fødevarerne i de ”almindelige” supermarkedskæder.

- Pludselig ses der eksempler på at de etablerede supermarkedskæder følger denne tendens, i stedet for at det er dem der har taget det første skridt.

Se også: Tigerrejer pumpes med beskidt vand

- Hvor kunne du som forbruger godt tænke dig, at snittet for informationer lå?

- Jeg vil gerne have, at detailbranchen af sig selv tager det her ansvar på sig og ærligt og åbent fortæller os, hvad det er vi køber. Detailhandlen må leve op til den tillid, som forbrugerne måtte have. Eller bygge en ny tillid op.

- Det er dem, der i alt for mange år har opdraget forbrugerne til at købe discount og har sat forbrugeren i en situation, hvor der reelt ikke er andre muligheder udover at fokusere på prisen. Alt andet er blevet en jungle og så uigennemsigtigt.

Producenterne gør meget for at tage de bedste billeder af den færdige mad. Derfor ville dette billede helt sikkert dumpe - det viser alt for godt, hvordan færdigmaden i sidste ende ser ud. (Foto: Jan Unger) Vagthund Tjek selv: Her er den dumpede færdigmad

- Har du hørt fra detailbranchen, når du har skrevet de her ting?

- Nej, aldrig. Og hvis de endelig siger noget om det her, så er svaret: det vil forbrugerne jo ikke betale for. Det er det kort, de trækker hver gang - og så er det ikke til diskussion længere.

- Detailhandlens erklæringer omkring ansvarlighed kan let klinge hult, når forbrugeren kan se at udvalget på butikkernes hylder ikke afspejler en modet og stillingstagen til de produkter der tilbydes.

- Men jeg tror at de skyder sig selv i foden ved ikke at tage del i hvad morgendagens forbrugere sætter krav til

Se også: Halal-skandale: Ville sælge 10 ton beskidt kød

- Hvilke reaktioner har du så fået?

- Reaktionerne afhænger naturligvis meget af, hvilke emner, jeg skriver om. Det, jeg ofte ser, er, at folk liker noget, jeg har skrevet - eller retweeter det. Derfor er det også svært at måle, hvad folk faktisk mener. Og om de omsætter det til noget handling selv.

- Det gør det også svært at skabe en offentlig debat, fordi folk generelt ikke ender med at komme med deres egen, aktive holdning. De involverer sig ikke rigtigt i det. Måske også fordi de føler, at de ikke ved nok om emnerne til at deltage i debatten.

Se også: Hønseliv 2013: De lever på et A4-ark (+ det løse)

- Hvad er konsekvensen af den manglende involvering så?

- Debatten kan strande lidt og når ikke ud til de enkelte forbrugere, som måske heller ikke har tid og kræfter til at tage stilling til, hvad de putter i munden. På trods af at mad er et område, som danskere i mere eller mindre omfang forholder sig til hver dag.

- Omvendt er fødevareområdet blevet forvirrende og ugennemsigtigt at det må svært for den almindelige forbruger at få greb om.

- Derfor ender det ofte med at være de meget bevidste forbrugere og madinteresserede, jeg diskuterer med. Men heriblandt findes også meningsdannere og beslutningstagere, som reelt kan være med til at skabe en forandring.

- Dem, som jeg gerne vil prikke til, er derfor industrien og det politiske led - og så selvfølgelig detailhandelen.

- Hvordan går det så med at råbe politikerne op?

- Der er helt sikkert nogen, der interesserer sig for området. Men det går hurtigt i stå.

- Dagens politikere - både i Danmark og EU - er fanget i en situation, hvor visioner let drukner i politiske hensyn og industrielle interesser.

- Så jeg har set masser af politiske holdninger og tanker - men ikke nogle store politiske resultater, hvor jeg tænker, at nu har de løst det.

DIN MENING: Hvor går dine grænser - hvor meget må man putte i maden, før du står af? Skriv din mening under artiklen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen