Arla skummer fløden på afskaffet fedtafgift - og du betaler

Flere af Arlas smørprodukter er steget i pris siden fedtafgiften blev sløjfet 1. januar 2013. Det viser en gennemgang af priserne foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Selvom fedtafgiften blevafskaffet ved indgangen til 2013 er prisen på flere af Arlas smørprodukter steget, viser undersøgelse fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Selvom fedtafgiften blevafskaffet ved indgangen til 2013 er prisen på flere af Arlas smørprodukter steget, viser undersøgelse fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

1. januar 2013 blev fedtafgiften afskaffet.

Det ledte til billigere priser på en række fødevarer, men selvom det på langt de fleste produkter har betydet lavere priser for forbrugerne, har mejerigiganten Arla valgt at gå i den modsatte retning med priserne på flere af deres smørprodukter.

Det viser en gennemgang af priserne fra før og efter afgiftens indførsel som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget.

Konkret viser undersøgelsen, at priserne på Arlas smørprodukter Lurpak smørbar, Kjærgård original og Kjærgård økologisk er steget markant.

Se også: Remoulade tilbagekaldes: Uegnet som menneskeføde

Produkterne er steget mellem 7-17 procent efter afskaffelsen af fedtafgiften.

Og ifølge styrelsens gennemgang af indkøbspriserne er det en fortjeneste der går direkte i mejeriets lomme.

Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Søren Bo Rasmussen er overrasket over, at Arla ikke har sænket priserne i takt med afgiften blev fjernet.

- De produkter, hvor priserne er steget meget, er produkter, hvor leverandøren ikke har særlig stor konkurrence, fordi Arla er eneste leverandør af Lurpak og Kærgården.

- De har en meget stærk stilling på markedet, lyder det fra kontorchefen.

Se også: Ny plan: Resistente bakterier isoleres i svinestaldene

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil dog ikke åbne en sag mod virksomheden, da man ikke mener, at der er sket en overtrædelse af konkurrencelovgivningen.

Samtidig viser analysen, at smørpriserne er faldet både på verdensplan og på det tyske marked.

- Når man tænker på, hvor meget smør der bliver solgt i Danmark, må man antage at Arla har tjent et ikke ubetydelige beløb på de høje priser, lyder vurderingen fra Søren Bo Rasmussen

Arla: Tallene er misvisende

Hos Arla Foods er man ikke enig i de konklusioner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er kommet frem til.

- Vi har nedsat priserne krone for krone i januar 2013, da fedtafgiften blev afskaffet. Det er vigtigt at understrege, at vi selvfølgeligt har indført prisændringer i den periode. Efterspørgslen de sidste to år på mejeriprodukter er gået vældigt i vejret, ligesom vi også har store omkostninger til logistik og markedsføring, siger marketingsdirektør i Arla Jakob Knudsen til Ekstra Bladet

Ifølge Arlas egne beregninger har prisstigningen i perioden ligget på 7-9 procent der ifølge marketingsdirektøren er ganske lidt, når man kigger på at fødevarepriserne generelt er steget i underkanten af 6 procent i samme periode.

- Undersøgelsen tager ikke højde for, at disse produkter ofte sælges på kampagne. Da undersøgelsen tager gennemsnitspriserne kan det snyde afhængigt af, hvor mange kampagner der har været i de forskellige opmålings perioder.

Priserne på smør har på verdensplan været faldende, hvordan hænger det sammen med, at du forklarer nogen af stigningerne med højere efterspørgsel?

- Priserne på verdensmarkedet går op og ned. Kærgården og Lurpak er mærkevarer. Omkostningerne ved at drive en mærkevare er større. Derfor holder vi et mere stabilt prisniveau end billigere produkter gør, lyder forklaringen fra marketingsdirektøren.

0 kommentarer
Vis kommentarer