Sushi-fan fik kroppen inficeret med bændelorm

Her er grunden til, at rå fisk til sushi skal have været frosset ned i et døgn

Røngtgenbilledet af den kinesiske mand afslører masser af larver rundt om i kroppen. (Foto: All Over Press)
Røngtgenbilledet af den kinesiske mand afslører masser af larver rundt om i kroppen. (Foto: All Over Press)

Der er en ganske god grund til, at rå fisk skal behandles med omtanke, og at der i Danmark er strenge krav til, hvordan det opbevares og forarbejdes inden servering.

Se også: Svensk læge: Sushi-historie lugter

Og det er ikke et udtryk for hysteri. Glimrende understreget af en tilsyneladende aktuel sag fra Kina, hvor en mand er blevet ramt af det, der må betegnes som enhver sushi-fans værste mareridt.

Efter at have indtaget en større mængde sashimi blev hans krop inficeret med bændelorm af typen Diphyllobothrium latum i et omfang, der kunne have kostet ham livet. Ifølge den engelske avis Daily Mail havde han opsøgt sin læge med mavepine og kløe.

En røntgenundersøgelse gav et mildest talt skræmmende resultat. Hele hans krop var inficeret med bændelorme.

(Foto: All Over Press)
(Foto: All Over Press)
 

Infektionen er startet med, at manden har indtaget en eller flere larver i rå fisk. Larverne kan leve og vokse sig store inde i sin værtskrop. Uden behandling kan den leve længe nok til at lægge nye æg, der giver flere larver i kroppen.

Efterhånden som larverne breder sig i kroppen kan det blive livstruende, fordi de begynder at spise af værtskroppens indvolde.

Den ramte kineser er kommet under behandling på et hospital i Guangdong-provinsen i det østlige Kina.

(Foto: All Over Press)
(Foto: All Over Press)
 

Symptomerne på en infektion er typisk mavesmerter, opkast, vægttab og diarré. Der findes flere forskellige typer af bændelorme, og de kan overføres til mennesker fra andet end fisk.

Overførsel kan ske ved dårlig hygiejne, men også ved uforsvarlig håndtering af kød og fisk. Når det gælder sushi handler det blandt andet om, at de rå fisk skal have været frosset ned i et døgn ved minus 20 grader. Dermed dør eventuelle parasitter.

1 kommentar
Vis kommentarer