Chips-krig: Fjernet hos kæmpe kæde

Coop har skruet helt ned for samarbejdet med chipsproducenten Kims - det betyder et mindre udvalg i butikkerne og ingen rabatter

Den nu pensionerede reklamefigur 'Chips Jørgen' vil helt sikkert være skuffet over, at der er langt mellem hans chips i Coops butikker. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix
Den nu pensionerede reklamefigur 'Chips Jørgen' vil helt sikkert være skuffet over, at der er langt mellem hans chips i Coops butikker. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Hvis du undrer dig over, at den lokale Fakta, Kvickly eller SuperBrugsen de seneste måneder har haft et påfaldende lille udvalg af chips fra den landskendte producent Kims, så er der en god forklaring.

For kort efter årsskiftet gik forhandlingerne mellem Coop, der ejer forretningerne, og Kims i stå.

Konsekvensen har siden været et markant mindre udvalg i butikkerne, hvor kun nogle få standardprodukter som 'Original' eller 'Sour Cream & Onion, kan findes på hylderne. Det fremgår også af Kims forhandlerliste, hvor man kan se, at produkterne hos Coop kun findes i stærkt begrænset omfang.

Og der er samtidig ingen rabat at hente, når man køber Kims chips hos Coop. Alt sælges nemlig ifølge Ekstra Bladets oplysninger til normalpriser.

Se også: Nul oprydning: Rema med 1000 dage for gammel mad

Coop: Kan ikke blive enige
Ifølge Coop er det korrekt, at der er opstået en konflikt med Kims.

- Det kan jeg bekræfte.

- Da vi ikke kunne blive enige om betingelserne for samhandelen, er samarbejdet droslet ned, som du beskriver, lyder det fra Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

Se også: Øl-krig: Coop dropper Carlsberg

Også Orkla, der ejer Kims, bekræfter konflikten.

- Jeg kan bekræfte Coops udtalelse om, at vi ikke har opnået enighed i betingelserne for samhandelen. Det betyder, at forbrugerne desværre ikke kan få alle varianter af vores produkter i Coop-butikkerne, som vi fortsætter dialogen med, lyder det i en mail fra kommunikationsdirektør Nilüfer Sahin.

Ikke første gang
Og det er ikke første gang, at Coop ligger i strid med en større leverandør.

I 2013 opstod en konflikt mellem Coop og Carlsberg. Det skete, fordi Coop i forbindelse med åbningen af to Fakta-butikker syd for grænsen opdagede, at Carlsbergs salgspriser til butikkerne i det tyske var markant billigere, end dem de danske butikker tilbydes.

Konsekvensen var, at Coop stoppede alle tilbudskampagner for Carlsbergs produkter og fjernede mærker som Tuborg og Carlsberg fra hylderne.

Og det kostede Carlsberg dyrt, fordi man oplevede et markant fald i sin andel af det danske øl-marked. Først i slutningen af 2013 blev konflikten løst.

287 kommentarer
Vis kommentarer