Chokolade kaldt tilbage

Kan give allergiske reaktioner, hvis du ikke kan tåle nødder

En æske chokolade som denne kan være farlig at spise, hvis du ikke kan tåle f.eks. hasselnødder.
En æske chokolade som denne kan være farlig at spise, hvis du ikke kan tåle f.eks. hasselnødder.

Salling Group tilbagekalder Pralibel-konfekturegaveæsker.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Tilbagekaldelsen sker, fordi produkterne mangler dansk mærkning og kun er skrevet på engelsk.

Allergenerne mælk, hasselnødder, mandler, pistacienødder, byg, soja, hvede og æg er deklareret på engelsk, men det er ikke godt nok.

Skulle nogen overse de engelske advarsler på chokoladeæsken, risikerer de nemlig at få en allergisk reaktion.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere chokoladen.

Chokoladen er solgt i Føtex og Bilka over hele landet.

Disse chokoladeæsker er tilbagekaldt

Pralibel Chokolade Metalæske

Nettovægt: 320 gram

Bedst før dato: Alle datoer.

EAN: 5410682852227

 

Pralibel æske orange

Nettovægt: 220 gram

Bedst før dato: Alle datoer.

EAN: 5412941326814

 

Pralibel æske orange

Nettovægt: 380 gram

Bedst før dato: Alle datoer.

EAN: 5412941326821

 

Pralibel æske brun

Nettovægt: 355 gram

Bedst før dato: Alle datoer.

EAN: 5412941326869

Kilde: Fødevarestyrelsen

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere