Chokoladedirektør: Rotterne er væk

Fødevarestyrelsen arbejder på højtryk på chokolade-pakkeri-fabrikken, der er blevet lukket efter rottefund

Fødevarestyrelsen har fundet rotteurin og -ekskrementer på fødevarevirksomheden Alt Pack i Sønderjylland, som pakker og leverer chokolade og andre sukkervarer til danske supermarkeder.
Fødevarestyrelsen har fundet rotteurin og -ekskrementer på fødevarevirksomheden Alt Pack i Sønderjylland, som pakker og leverer chokolade og andre sukkervarer til danske supermarkeder.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Fødevarevirksomheden Alt Pack konstaterede rotter på sit ulovlige lager allerede før påske.

Det siger direktør i fødevarevirksomheden Alt Pack Leif Varberg til Ekstra Bladet.

- Men de er væk nu, understreger han.

Fødevarestyrelsen lukkede i går virksomheden i Rødekro efter et uappetitligt og sundhedsfarligt fund på et af virksomhedens lagre i Aabenraa i Sønderjylland.

Se også: Rottelort lukker chokoladevirksomhed

Styrelsen kendte slet ikke til lagerets eksistens, før man fik et anonymt tip. Virksomheden, som blandt andet pakker chokolade, havde glemt at registrere lagret, som ifølge Fødevarestyrelsen dermed var ulovligt.

Her flød det med rotteekskrementer og urin fra skadedyrene på paller og i lokalerne, hvor der blandt andet bliver pakket chokolade og sukkervarer til salg i dansk detailhandel - herunder butikker under Coop og Dansk Supermarked.

Chokoladedirektør Leif Varberg lyder ikke ligefrem stolt af situationen, men har ikke megen lyst til at udtale sig om virksomhedens rotteproblemer til Ekstra Bladet:

- Der er nogen, der får det til at lyde, som om det vrimler med rotter, når man lukker døren op. Det passer simpelthen ikke.

- Har du selv set rotter?

- Nej, og det er ikke heller mig, der slår dem ihjel. Vi har haft skadedyrsbekæmpelse på igennem hele processen siden før påske. Det var et problem på et af vores eksterne lagre, hvor der var nogle rotter forbi. Længere er den ikke.

- Er det ikke slemt nok?

- Jo, men jeg har ikke tid til at tale med dig. Fødevarestyrelsen er her nu, og jeg hjælper alt, hvad jeg overhovedet kan. Vi kommer ud med en fælles meddelelse senere i dag.

- Men du har vel allerede et kendskab til, hvilke produkter, der er blevet pakket på det pågældende lager nu?

- Ja, det ved jeg, men det vil jeg ikke fortælle dig. Du må vente, til vi melder ud senere i dag.

Se også: Supermarkedskæder undersøger lagre efter rottefund

-  Hvorfor har I ikke registreret lagret hos fødevaremyndighederne?

- Hvad af det, jeg siger, er det, du ikke forstår? Jeg har ikke tid, siger direktøren, før han afbryder telefonforbindelsen.

Rotteekskrementer og især rotteurin er overordenligt smitsomt og kan give såkaldt Weilssyge. Symptomerne er influenzalignende tilstand med feber, hovedpine og muskelsmerter, og i værste tilfælde kan lever- og nyrefunktioner svigte.

Ekstra Bladet venter på en kommentar fra Fødevarestyrelsen om direktørens udmelding om, at rottereden allerede blev opdaget før påske.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere