Derfor er din mælk så dyr lige nu

Mælkepriserne er gået meget op og ned - men i 2017 gik prisen stort set kun op

Prisen for at tage en karton mælk med sig hjem fra indkøbsturen er til at tage at føle på i disse dage. Arkivfoto: /ritzau/Joachim Adrian
Prisen for at tage en karton mælk med sig hjem fra indkøbsturen er til at tage at føle på i disse dage. Arkivfoto: /ritzau/Joachim Adrian

For en almindelig dansk børnefamilie kan indkøbene variere nok så meget, men en ting der for manges vedkommende er så godt som sikkert ryger med i indkøbskurven hver gang, er en liter mælk eller to.

Det kan derfor - uden man tænker over det - betyde meget for budgettet, om en liter af de dyrebare dråber koster fire kroner eller otte kroner, som er det prisspænd, der eksempelvis har været på den billigste letmælk i køledisken i danske discountsupermarkeder over de senere år.

En femmer rækker nemlig ingen steder, hvis man vil hjem med en hel liter mælk i dag, og prisen på mælk har for danske forbrugere har ifølge Danmarks Statistik ikke været højere i de ni år, der er ført statistik over forbrugerprisindekset for mælk.

Som nedenstående graf viser, har prisen på mælk varieret voldsomt i forhold til den generelle prisstigning, men det seneste halvandet år er prisen nærmest eksploderet.

Interaktivt element

Men selvom den danske produktion forbliver stort set den samme, er der større kræfter på spil, der har en betydning for prisen, lyder det fra Arla.

- Der er mange, der ikke rigtig tænker over det, men det er med mælk, som det er med oliepriserne. Det er et råvaremarked, som hænger sammen internationalt. Så når der fattes mælk, stiger prisen på mejeriprodukter, siger Theis Brøgger, kommunikationsdirektør i Arla, til Ekstra Bladet.

- Og når der bliver produceret mere på gårdene især rundt omkring i Europa, men også uden for, så begynder prisen at gå ned igen, siger han.

Stort dyk i 2016
Mens prisen på mælk for forbrugerne er gået meget op og ned, har der også været store udslag i det beløb, landmændene har fået for deres mælk. På trods af, at de to tal ikke følges helt ad, er det dog tydeligt, at priserne hos forbrugerne afspejler sig i det, som mejerier som Arla giver for mælken hos landmændene.

Interaktivt element

Det sidste store dyk var i sommeren 2016, hvor det beløb, landmændene fik per liter mælk, var det laveste siden 2009.

- Der vendte det sidste gang med retning opad, så landmændene igen kunne tjene penge på deres produktion. Men det er for tidligt at sige lige nu, om kurven er på vej ned igen, eller om den er ved at finde sig et leje, siger Theis Brøgger.

Betaler samme pris
Han fortæller, at udsvingene i prisen er fælles på tværs af Europa.

- Vi betaler den samme mælkepris til alle landmænd, og det vi betaler til dem er den gennemsnitlige sum af, hvad vi kan tjene på alle landmændenes mælk over hele verden, siger han.

Prisen på mælk i Europa afhænger nemlig blandt andet af ting, der sker ude i verden.

- Hvis kineserne pludselig holder op med at købe ind på verdensmarkedet af mælk, kommer der en kædereaktion (med stort udbud i bl.a. Danmark, red.). Ligesom hvis der er tørke i New Zealand, der også er en af de store mælkeproducenter i verden, så sender de mindre mælk til Kina, som så køber mere i Europa (hvorfor priserne ryger op, red.). Så det er lidt komplekst, men det er det, kurverne bliver bygget op omkring, siger Theis Brøgger.

Han fortæller, at selvom danske landmænd producerer den samme mængde mælk, så får udenlandsk mælk alligevel en betydning for de priser, danske landmænd kan få for mælken.

- Danske forbrugere foretrækker mange gange dansk mælk, men hvis den danske mælk begynder at være væsentligt dyrere end mælk, supermarkederne kan hente ind fra Sverige eller Tyskland, så ser man i hvert fald store grupper af forbrugere for hvem prisen måske bliver vigtigere end at mælken er fra Danmark, siger han.

Derfor følger den pris, Arla giver for mælken, også prisen i det øvrige Europa, hvilket altså i sidste ende kan mærkes i butikkerne, hvis prisen generelt er høj eller lav.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen