Derfor har ALLE madvarer fået nye emballager

På få uger er emballagerne på samtlige madvarer i dit supermarked udskiftet

Den 13. december i fjor trådte nye EU-regler i kraft, og det har de seneste uger ført til, at deklarationerne på stort set samtlige fødevarer i dit supermarked er blevet udskiftet.

Nemmere at gennemskue

- De nye mærkningsregler giver forbrugerne betydeligt bedre muligheder for at gennemskue, hvad der gemmer sig i maden, siger Karsten Kramer Vig, konsulent ved Teknologisk Institut.

Han har hjulpet Ekstra Bladets Maddetektiv med at opklare, hvordan de nye nørklede EU-regler så stiller forbrugerne bedre.

Her er overblik over de ni væsentligste ændringer:

Større bogstaver

Der er krav om, at skriftstørrelsen i produktet deklaration skal være 1,2 millimeter i højden.

Usund olie

Det kan blive lettere undgå mættet fedt, der hæver kolesteroltallet og fremmer åreforkalkning og blodpropper. For der skal stå, hvilken type olie eller fedtstof, der er brugt.

Salt

Som noget nyt skal salt deklareres. Tidligere kunne man skrive ’natrium’ - og så skulle man gange natriummængden med 2,5 for at finde ud af, hvor mange gram  salt, der var i.

Sukker

Tidligere kunne man nøjes med at medregne sukkeret under ’kulhydrat’, men med det nye krav kan man se, hvor meget hvidt sukker, der er pøset i.

Allergener

Der skal oplyses om de 14 mest almindelige allergener – altså stoffer, der kan udløse allergi – f.eks. jordnødder, soja og mælk. De skal være tydeligere fremhævet end de øvrige ingredienser.

Oprindelse

Der indføres krav om oprindelsesoplysninger for hovedingrediensen i en vare. Eksempelvis skal der stå, at mandlerne i ’Dansk marcipanbrød’ i virkeligheden kommer fra Spanien.

Dato for indfrysning

Fremover skal der skal mærkes med nedfrysningsdato for frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer.

Helt stykke kød?

Der skal nu stå, når eksempelvis et stykke pålægsskinke er sammensat af flere stykke kød  og dermed ikke er skært kød.

Net-butikker skal deklarere

Online-supermarkeder skal fremover også vise alt indhold i en vare, så forbrugerne er ligeså godt orienteret, som hvis de stod med produktet i hånden.

Se også: Farlig kebab kan stadig være i omløb: Derfor er bakterien så frygtet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere