Derfor skal du vaske dine jordbær

Der er rester af pesticider i 75% af både danske og udenlandske jordbær

Danskerne spiste i 2012 dobbelt så mange jordbær som i 2000. Men 75% af dem indeholder rester af pesticider. (FotoÆ STORMLY HANSEN JESPER, Polfoto)
Danskerne spiste i 2012 dobbelt så mange jordbær som i 2000. Men 75% af dem indeholder rester af pesticider. (FotoÆ STORMLY HANSEN JESPER, Polfoto)

Det er højsæson for jordbær og danskerne elsker dem. Faktisk spiste en dansk gennemsnitsfamilie dobbelt så mange friske jordbær i 2012 som i 2000. Det skriver Politiken

Men før du sætter tænderne i de søde og saftige bær, så bør du lige skylle dem under hanen.

Der er nemlig rester af pesticider i 75% af bærrene. Det gælder både danske og udenlandske jordbær. Det viste en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitets Fødevareinstitut i 2013.

Mængden af pesticider var under myndighedernes grænseværdier, hvilket betyder, at det stadig er sundhedsmæssigt acceptabelt at spise dem.

Heldigvis kan du ofte selv gøre noget for at reducere mængden af pesticider. Cirka en tredjedel af de tre pesticidtyper, som DTU undersøgte, kunne vaskes af. Det afhænger dog af, om pesticiderne sidder inde i frugten eller på overfladen, og om de er vandopløselige eller ej.

- Så husk at skylle jordbær som al anden frugt og grønt. Dels på grund af pesticidrester, dels også på grund af snavs, bakterier og virus, siger Annette Grossmann fra Fødevarestyrelsen til avisen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere