Fødevarestyrelsen advarer: Disse bær kan give dig Roskildesyge

Et parti frosne jordbær er blevet kaldt tilbage på grund af fund af norovirus

Det er et alment husråd, at man bør koge sine frosne bær før brug, da der af og til kan forekomme bakterier.

Og det råd viser sig atter at være opstået med god grund, da Fødevarestyrelsen nu advarer mod et parti frosne jordbær, hvori der er påvist norovirus, der kan give Roskildesyge.

Det drejer sig om frosne jordbær af mærket Gestus, som er blevet kaldt tilbage.

Poserne er solgt i Meny, Spar, Kiwi, Min Købmand, Letkøb, Liva samt en stribe købmænd og kiosker uden for kæde.

Poserne er produceret 25. oktober 2016, og de er angivet til at kunne holde sig til 25. oktober 2018.

Forbrugere opfordres til at kassere jordbærene eller levere dem tilbage til butikken.

Novovirussen er ekstremt smitsom og medfører opkast, kvalme og diarre, som kan være farligt for ældre og svage personer. Symptomerne kommer typisk 1-2 døgn efter, man er blevet smittet, og man er typisk syg i 1-3 døgn.

Virussen kan dræbes ved at varmebehandle bærrene, men Fødevarestyrelsen anbefaler altså alligevel, at man skiller sig af med de berørte bær.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere