Fødevarestyrelsen advarer: Smid rugbrødet ud med det samme

Der er fundet mug i tre varianter af Schulstads rugbrød

Sidste år var den gal med kakerlakker I Schulstads produktion.

Schulstad tilbagekalder tre slags rugbrød, fordi der har været mug i brødet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen mandag aften.

Der er tale om de tre varianter Schulstad Schwarzbrød med sidste holdbarhedsdato 21. april, Rema Groft Rugbrød (21. april) og Skovmandsbrød (20. april), som alle er 1000 grams-pakninger.

De er blevet solgt i ABC Lavpris, Bilka, Dagli´Brugsen, Kvickly, SuperBrugsen, fakta, føtex, Liva, Løvbjerg, Meny, Min Købmand, Rema 1000, Salling, Spar, Letkøb og Superland.

Fødevarestyrelsen skriver, at der er set vækst af mug på rugbrød i pakninger fra disse partier. Mug medfører ifølge Fødevarestyrelsens skrivelse, at rugbrødet ikke længere er egnet til at blive spist af mennesker.

Pakninger med rugbrød fra de nævnte partier bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor de er købt.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen