Fri adgang for rotter til Nomas lager

Mesterkokkene i Noma-imperiet sikrede ikke et beskidt lager mod sundhedsfarlige skadedyr

Fødevarekontrollen griber ind, men mesterkokken René Redzepi stiller som ejer af de tre restauranter ikke op til interview om ringe hygiejne og dårlig skadedyrssikring. Arkivfoto: Jens Dresling /Ritzau Scanpix
Fødevarekontrollen griber ind, men mesterkokken René Redzepi stiller som ejer af de tre restauranter ikke op til interview om ringe hygiejne og dårlig skadedyrssikring. Arkivfoto: Jens Dresling /Ritzau Scanpix

Noma er en af de eneste danske restauranter, der har modtaget to ud af tre Michelin-stjerner.

Stedet har været kåret som verdens bedste restaurant, så i årevis er gourmet-turister og lokale strømmet til for at besøge Noma og søsterrestauranterne 108 og Barr, der ejet af mesterkokkene René Redzepi og Claus Meyer.

Men Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at disse gourmetmillionærer – trods løftede pegefingre fra Fødevarekontrollen - ikke har prioriteret noget så basalt som at rengøre deres lager og sikre det mod rotter.

Sagen er, at Nomas, 108, Barrs har to fælleslagre. Et i Strandgade i København, og et på Grønttorvet i Taastrup.

Allerede i 2018 løftede en fødevarekontrollør en pegefinger i Strandgade. Skadedyresikringen og rengøringen på forbedres.

Illegalt Noma-lager
Og for få uger siden opdagede Fødevarekontrollen ved en tilfældighed, at Noma stik mod reglerne havde et uregistreret lager i Taastrup. Det kostede en sanktion; en indskærpelse.

Heller ikke 108 havde registreret sig i Taastrup.

- Virksomhederne skal registrere sig hos Fødevarestyrelsen, så vi ved at de findes, og hvad de laver. Overholder fødevarevirksomhederne ikke de regler, har vi ikke mulighed for at kontrollere bl.a. hygiejne og skadedyrssikring, siger Jakob Munkhøj, chef i Fødevarekontrollen.

Maddetektiv på besøg
Lovbruddet fik forleden Ekstra Bladets maddetektiv til at observere foran Noma, 108, Barrs lovlige lager i Strandgade 108 for at undersøge, om de forhold, som Fødevarekontrollen bemærkede i ’18 var udbedret.

Det var de ikke. Ved en gennemføring udefra og ind til lageret var et hul; et muligt rottehul.

Nomas 'rottehul'

1 af 3  Her løber kablerne ind i bygningen. Foto: Christian Kloster
2 af 3  Ved gennemføringen udefra ses et hul med lys for enden. Christian Kloster
3 af 3  'Der er et lille hul ved rør gennemføring ind til mellemgang før kølerum, ved siden af hoveddør,' skriver Fødevarestyrelsen. Foto: Fødevarestyrelsen

Rottehul
- Enhver rotte, der vil derind, kommer hurtigt derind, vurderer den byggesagkyndige Jesper Bernth Nielsen, der i knap 20 år har arbejdet med at sikre bygninger mod rotter.

Den byggesagkyndige Jesper Bernth Nielsen siger, at rotter snildt kan få adgang gennem hullet. Foto: Ekstra Bladet
Den byggesagkyndige Jesper Bernth Nielsen siger, at rotter snildt kan få adgang gennem hullet. Foto: Ekstra Bladet
 

Samtidig stod en dør til 108’s køkken ubevogtet åben i timevis, så kryb kunne få adgang.

Det var præcis, hvad 108 i 2018 fik besked på ikke skulle ske.

Ekstra Bladet spurgte Fødevarekontrollen, hvorfor der ikke havde været kontrol med stedet siden 2018. Samme dag dukkede to kontrollører op.

To kontrollører fra Fødevarestyrelsen gennemgik lageret og bemærkede bl.a. det potentielle rotthul ved rørgennemføringen. Foto: Christian Kloster
To kontrollører fra Fødevarestyrelsen gennemgik lageret og bemærkede bl.a. det potentielle rotthul ved rørgennemføringen. Foto: Christian Kloster
 

Straf for dårlig rengøring
Og så blev døren lukket, men inde på lageret var der så beskidt, at108 og Barr fik en indskærpelse, at formel besked på at gøre rent. Eller vanker der bøde og sur smiley.

'Der er ansamling af snavs under og omkring inventar på tørvarer lager fx. bag ved frysere', skriver Fødevarestyrelsen. Foto: Fødevarestyrelsen
'Der er ansamling af snavs under og omkring inventar på tørvarer lager fx. bag ved frysere', skriver Fødevarestyrelsen. Foto: Fødevarestyrelsen
 

- Der var ikke gjort tilstrækkeligt rent, så det har vi sanktioneret for, forklarer Jakob Munkhøj.

Ikke rottelort indenfor
- Der var to steder, hvor der var huller med en mulig risiko for indtrængen af skadedyr, og det er en overtrædelse af reglerne. Men når det ikke blev vurderet til en sanktion – men en som en bagatelagtig overtrædelse - så skyldes det, at der indenfor ikke var spor efter skadedyr, siger han.

- Forholdene skal selvfølgelig udbedres, hvilket virksomhederne også lovede at gøre. Vi kommer ud på to opfølgende kontrolbesøg, så vi vil løbende følge med i, hvordan det går, advarer Munkhøj.

Noma slap for en sanktion i fælleslageret i Strandgade 106, men kun fordi Noma på kontroltidspunktet ikke opbevarede fødevarer i det.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Noma: En fejl fra vores side

René Redzepi ønsker ikke at deltage i et interview. I stedet svarer køkkenchef Kristian Baumann skriftligt for 108 og Barr, mens kommunikationschef Arve Podsada Krognes svarer pr. mail for Noma.

’Hvordan kunne I som professionel restaurantaktør være uvidende om, at I selv skulle skal sørge for at registrere lagerfaciliteter i Taastrup hos Fødevarestyrelsen?’

’Vi lejer os ind hos en af vores eksterne fødevareleverandører, og var i den tro at registreringen derfor lå hos denne. Dette skulle vi selvfølgelig have været opmærksomme på ikke var tilfældet, og er en fejl fra vores side, som der nu er rettet op på,’ svarer Krognes.

’Hvorfor lukker I ikke døren til 108’s køkken, når 108 allerede er blevet vejledt om, at døre ikke skal stå åbne, og når der udtrykkeligt står på døren ’Keep the door closed’.

’Det er blevet indskærpet og gentaget overfor medarbejderne, at den skal være lukket. Vi kan ikke svare på, hvorfor den stod åben da I var her, men døren skal selvfølgelig være lukket,’ skriver Kristian Baumann

Hvorfor skadedyrssikrede I ikke lagerlokalerne i Strandgade 106?

'Som du har set i kontrolrapporten, har fFødevarestyrelsen konstateret to mindre huller i den del af bygningen i Strandgade 106, som restauranterne benytter. Disse huller er allerede i gang med at blive udbedret af udlejer. Restaurant 108 har i flere år haft en serviceaftale med et skadedyrsbekæmpelsesfirma, som både inkluderer Restaurant 108 og lageret på Strandgade 106,' skriver Baumann.

Hvorfor sørgede I ikke for at gøre rent, så der ikke var en ’ansamling af snavs’ ved bl.a. frysere – også når nu Fødevarestyrelsens ved tilsynet i 2018 havde kritiseret, at frysere var beskidte?

Det er korrekt, at Fødevarestyrelsen gav en indskærpelse til 108 og Barr, eftersom der ikke har været foretaget rengøring de seneste par måneder under Coronakrisens lock down. Restauranternes fælles, professionelle rengøringsfirma blev sat på sagen straks, og en hovedrengøring er allerede blevet foretaget i hele bygningen, skriver Baumann.

161 kommentarer
Vis kommentarer