Her vaskede de ikke hænder: Lort på danske juleænder

Under halvdelen af slagteriarbejderne vaskede hænder, og mange ænder var smurt ind i egen afføring

Julen er oppe over. Se den store julemads-test. Foto: Rene Schütze/Redigering: Lasse Mehrfeld Brøndal

Opdatering: Det er efterfølgende kommet frem, at den pågældende rapport fra Fødevarestyrelsen ikke var korrekt. Fødevarestyrelsen har indrømmet fejlen. Læs mere her:

Se også: Fødevarestyrelsen i kæmpe bommert: - Vi beklager

Mange husker julen 2015 for dårlig lugt.

Her blev julemiddagen ødelagt for tusindvis af danskere, fordi ænder fra Dansk And A/S i Struer på grund af en produktionsfejl lugtede så råddent, at myndighederne advarede mod at spise dem.

Siden gik firmaet konkurs, men er genopstået under navnet Dan Duck - på samme adresse og med samme medejer, Martin Daasbjerg.

Vasker ikke hænder
Men spørgsmålet er, om de danske juleænder i år er forarbejdede under gode hygiejniske kår.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i Kødkontrollens dokumenter, der f.eks afslører, at det kniber med slagteri-arbejdernes håndhygiejne.

'Efter pausen kl 8.30 kom ca 20 medarbejdere ind i produktionen, heraf vaskede kun lidt under halvdelen hænder,' står der i en kontrolrapport fra forleden.

Der fik Dan Duck en sanktion i form af en indskærpelse.

Uacceptabelt
- Det er uacceptabelt, at der ikke vaskes hænder. At man vasker hænder, bør selvfølgelig sidde på rygraden af alle ansatte i en fødevarevirksomhed, fastslår Rikke Aagaard, kødkontrolchef i Fødevarestyrelsen.

Men det er bestemt ikke alt, der har været galt.

Myndighederne opdagede for tre måneder siden, at mange af de slagtede ænder i det alt for mørke slagteri var smurt ind i egen lort på grund af uheld under slagtningen.

Sygdomsfremkaldende
I dyrenes afføring kan der bl.a. være sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og campylobacter.

'Mange slagtedyr er forurenet med gødning (lort, red.). Ved interview oplyser operatørerne, at de aldrig har fået at vide, at de skal udføre kontrol med gødningsforurening,' afslører kontrolrapporten.

- Vi har nultolerance over for gødning på kød, fastslår Rikke Aagaard.

Skærpet tilsyn
Så Dan Duck A/S blev underlagt skærpet tilsyn og fik to sanktioner. Senere endnu en sanktion for stadig ikke at sørge for ordentlig belysning, så de ansatte kunne tjekke andestegene.

Der kom styr på lyset, men alligevel har Kødkontrollen de seneste uger fundet lort eller tarmrester på 10 ud af de 500 ænder, der blev tjekket.

Og det var ikke alt.

Dan Duck var også ved at gentage skandalen fra 2015, hvor dårlig nedkøling førte til en grim stank i mange danske hjem. Kun fordi Kødkontrollen greb ind, blev 15,4 grader lunkne ænder ikke pakket ind i plast og sendt ud til folk.

Kødkontrol-chef: Guide til en god juleand

Kødkontrol-chef Rikke Aagaard fortæller, at også sagen fra julen 2015 er medvirkende årsag til, at myndighederne de seneste uger har haft virksomheden er under skærpet tilsyn.

- Hverken forbrugerne, Fødevarestyrelsen eller virksomhedens ejer kan leve med, at en sag som den fra 2015 gentager sig.

Hun fortæller, at det er meget vanskeligt at undgå, at nogle dyr forurenes med gødning under slagtningen eller plukningen.

- Med det er virksomhedens ansvar, at det ikke sker, og at gødningen fjernes, inden det bliver emballeret og sendt ud til forbrugerne.

- Alligevel kan der være en risiko for, at der er noget på kødet. Derfor rådgiver Fødevarestyrelsen også i, hvordan man håndterer fjerkræ. F.eks. at det udskæres på et separat skærebræt, som ikke bruges til andre fødevarer, at man vasker hyppigt hænder, og at man gennemsteger kødet, siger Aagaard.

Daasbjerg: Alt er i skønneste orden

Ekstra Bladet ringer til slagteri-medejer Martin Daasbjerg, som ikke er klar over, slagteriet har fået sanktioner for dårlig håndhygiejne, gødning på slagtede ænder, temperatur-rod og dårlig belysning.

- Det kommer godt nok bag på mig, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har fået oplyst af vores kvalitetschef, at alt var i sin skønneste orden. Hun var nærmest duperet over, hvor godt det går, siger han.

Om problemerne med håndhygiejne siger han:

- Vi har mange afløsere inde her i de travle dage, og det kan være, at nogle er uerfarne i den flok, som ikke ved, hvordan man håndterer fødevarehygiejne.

Om problemerne med gødning på andestege siger han:

- Der skal slet ikke være gødning på slagtekroppe. Det er vores klare mål. Det skal der rettes op på. Hver eneste and, som kommer igennem vores slagteri, bliver kontrolleret af en veterinær, altså en dyrlæge. Produkter, der ikke er i orden, bliver kasseret af dyrlægen. Gødningsrester skal ikke med ud til forbrugerne, så forurenede dyr bliver selvfølgelig vasket, skåret til eller kasseret, lover han.

Se også: Myndighed advarer: Denne juleand må du ikke spise

Se også: Raser over dårlige juleænder: Nu står den på leverpostejsmadder

Se også: Danmark i rådden ande-panik: Det skal du gøre

Se også: Efter juleskandale: Kæmpe tilbagetrækning af ænder

Se også: Ekspert om ande-panik: Fabrikken bør lukkes

Se også: Ekspert advarer: Glem alt om ny and - sådan redder du julemaden

Se også: Fødevarekontrollen afslører: Derfor stinker ænderne

Se også: Stinklende juleænder koster millioner for firma

222 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere