Kokke havde holdt fest - men så kom fødevarekontrollen

Fødevarekontrollen dukkede op på det forkerte tidspunkt; efter personalejulefrokosten

Køkkenchefen blev fyret og det øvrige personale fik en ordentlig opsang efter julefrokosten. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix/Mads Nissen
Køkkenchefen blev fyret og det øvrige personale fik en ordentlig opsang efter julefrokosten. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix/Mads Nissen

- Jamen, det …

Hver dag møder Fødevarestyrelsens korps af tilsynsførende et imponerende udvalg af undskyldninger, når de afslører griseri i danske restauranter.

Det er sjovt nok ofte en helt særlig forklaring på, at hygiejnen sejlede den dag, Fødevarekontrollen kom forbi.

Det var der også, da en beskidt københavnsk Madklubben-filial, Mamma’s Pizza og Pasta, tidligere på måneden fik en rasende smiley og en bøde på 10.000 kr.

Langt inde i Madklubben-boden på Roskilde står på køl en spand industri-bearnaise, som bearnaise-kongerne i kædekonceptet Madklubben indrømmer at bruge i de små burgere til 70 kroner. Foto: Jonas Olufson. Roskilde - 7. jul. 2018 - kl. 19:48 Kendiskokken sælger vildt: Men her er sandheden om populær burger

’Fødevarekontrollen kommer forbi ved middagstid dagen efter en personalejulefrokost. Personalet havde planlagt at rydde op, når de mødte ind på arbejde fire timer før service,’ forklarer Lars Bertelsen, partner på Mamma’s, i en mail til Ekstra Bladet.

Ifølge Fødevarekontrollen var gulve og borde fyldt med indtørrede madrester, og det lugtede surt.

Fyrede køkkenchef
’Det er en klar fejl, at oprydningen ikke er sket samme aften, og det er blevet indskærpet over for personalet,’ siger Lars Bertelsen.

Men ikke nok med, at han påtalte det over for medarbejderne. Madklubben, med medstifter og indehaver Anders Aagaard i spidsen, fyrede også køkkenchefen.

Det er ikke første gang, Mamma's har serveret delikate undskyldninger for Fødevarekontrollen.

Da Mamma’s for et par måneder siden fik en sanktion for ikke at måle madens temperaturer – et helt afgørende parameter for madsikkerheden - lød undskyldningen: ’Vi har lige skiftet ud i personalet og nye er ved at blive oplært.’

Men Madklubben, der i egen optik er en professionel koncern med høje standarder, havde ikke tid eller evne til at oplære medarbejderne.

Så da Fødevarekontrollen troppede op igen i denne måned, havde man fortsat ikke tjekket temperaturer.

Får hjælp udefra
Dertil skriver Lars Bertelsen.

“Egenkontrol (Temperaturkontrol etc., red) er en integreret del af vores kokkes arbejdsrutiner. Det er en arbejdsproces kokkene udfører hver eneste dag, men i dette tilfælde handler det om, at vi ikke kan dokumentere det. Og det er en klar fejl. Egenkontrol er et område, som vi tager meget alvorligt, og vores politik på området klokkeklar - vi tolererer ikke, at den opgave bliver misligholdt, og derfor har vi taget konsekvensen og afskediget den medarbejder, der har været ansvarlig for opgaven. Vi har, sammen med en ekstern fødevaresikkerhedskonsulent, indført en dobbelt kontrolprocedure. Det skal sikre, at lignende ikke kommer til at gentage sig.’

Læs kontrolrapporten her.

100 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere