Mælkebonde trods høje priser: Vi skal have mere

Karsten Weinkouff er frustreret over prisen på mælk, som ifølge ham stadig ikke er nogen god forretning

Karsten Weinkouff stod i 2016 frem i Ekstra Bladet sammen med Irene Rasmussen fra en nærliggende gård. Her fortalte de om deres frustration med mælkepriserne, der dog siden er blevet en anelse bedre. Foto: Stine Tisvilde
Karsten Weinkouff stod i 2016 frem i Ekstra Bladet sammen med Irene Rasmussen fra en nærliggende gård. Her fortalte de om deres frustration med mælkepriserne, der dog siden er blevet en anelse bedre. Foto: Stine Tisvilde

Efter at have været helt i bund i sommeren 2016, er prisen på mælk det sidste halvandet år steget til et niveau, der især i forbrugernes tegnebøger godt kan mærkes.

Men på trods af højere priser, er livet stadig ikke nogen dans på roser for de danske mælkebønder.

Se også: Derfor er din mælk så dyr lige nu

Det siger Karsten Weinkouff, der har en gård med omkring 340 malkekøer lidt uden for Hirtshals.

Han stod i 2016 sammen med Irene Rasmussen frem i Ekstra Bladet og fortalte om deres frustrationer i forbindelse med, at supermarkeder solgte mælken ekstremt billigt.

Men selvom prisen har fået et ryk opad, er han stadig ikke glad for de penge han får for det hårde slid på gården.

Ingen fremtid
Han fortæller, at da det stod værst til, var prisen nede på en krone og 90 øre per liter. Han frygter nu, at prisen igen er på vej i den retning.

- Lige nu får vi to kroner og 61 øre for standardmælk. Og 90 procent af alle danske mælkebønder har ingen fremtid med denne mælkepris, siger Karsten Weinkouff til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at selv de umiddelbart lukrative priser i 2017 ikke betød liv og glade dage som mælkebonde.

- Du kan ikke betale en løn efter det danske arbejdsmarkedssystem og afdrage dine lån og gen-investere med de priser, siger han.

Kan lige slæbe sig igennem
Han fortæller, at landmændene ikke kan mærke, når prisen i forretningerne eksempelvis stiger fra fire til otte kroner for den billigste mælkevariant. For hos ham stiger prisen højst med 50 øre, siger han.

- Hvis jeg skal have en god hverdag herude og være god ved medarbejderne, så skal jeg have tre kroner. Og hvis jeg skal måles op på bankernes og kreditforeningernes forståelse for økonomi, så skal jeg have tre kroner og 75 øre, siger han.

- Hvis jeg får 2,50, kan jeg slæbe mig igennem, og det gør vi også, siger han.

Han understreger, at han har et godt liv, men at det eksempelvis er svært at lave aftaler med banken, når prisen for mælk bølger sådan.

- Før jul sad vi i et møde med banken og var godt tilfredse, for vi budgetterede med en mælkepris på to kroner og 81 øre. Men så faldt prisen med 20 øre, og det er 800.000 kroner om om året. Så da vi gik og troede, vi måske kunne få afdraget lidt, manglede der pludselig knap en million ud af tolv. Så hvordan fanden skal man holde et godt humør, siger han.

Karsten Weinkoff stod også i 2013 frem i Jyllands-Posten og fortalte om de hårde vilkår og den enorme gæld, som han ikke umiddelbart har udsigt til at få afviklet. Foto: /ritzau/Christian Klindt Sølbeck
Karsten Weinkoff stod også i 2013 frem i Jyllands-Posten og fortalte om de hårde vilkår og den enorme gæld, som han ikke umiddelbart har udsigt til at få afviklet. Foto: /ritzau/Christian Klindt Sølbeck
 

Urealistisk konkurrence
Ekstra Bladet talte tidligere med Arlas kommunikationsdirektør, Theis Brøgger, der fortalte, at prisen på mælk i Danmark hænger sammen med det samlede verdensmarked for mælk.

Og den sammenhæng er Karsten Weinkouff helt bekendt med - og det er samtidig den, der svækker danske landmænd, mener han.

- Hvordan kan vi forestille os, at vi i Danmark skal have det så godt, som vi har det, med høje lønninger, når vi skal konkurrere med den øvrige verden med et bestemt produkt som mælk. Det er jo helt urealistisk, siger han.

- Jeg har det rigtig godt, og her er tre medarbejdere, der er glade og arbejder med køerne. Men vi har ingen fremtid, siger Karsten Weinkouff.

Ifølge Theis Brøgger er det endnu uvist, om priserne fortsætter med at dale, som de er begyndt på i starten af året, og det er derfor usikkert, om 2018 bliver et godt år for mælkebønderne - og et dyrt mælkeår for danske forbrugere.

 

115 kommentarer
Vis kommentarer