'McPick'-skandalen vokser: McDonalds sagsøgt for millioner

McDonalds er kommet i mozarella-modvind. Nu sagsøges fastfoodkæden for 34 millioner kroner

McDonalds i USA er rendt ind i noget af en mozarella-modvind, efter de omkring årsskiftet lancerede de cremede stænger som en del af McPick-menuen.

Skulle du have lyst til at sætte tænderne i den amerikanske McPick, kan du vælge imellem McChicken, McDouble, pomfritter og mozzarella-sticks. (Foto: AP) Samfund - 6. jan. 2016 - kl. 19:44 Var det noget med en McPick?

Først gik flere kunder i baglås over, at de havde fået serveret udhulede mozarella-stænger uden hovedingrediensen. Og da der så endelig dukkede mozarella op i dem, valgte en mand fra Californien sammen med 40 andre kunder at sagsøge fastfoodkæden for 34 millioner kroner. Det skriver Eater via Law360.com.

Sagsøgeren mener simpelthen, at osten ikke er ost nok til, at McDonalds kan markedsføre den 'ren mozzarella', 'ægte mozzarella' og '100 procent ægte ost'.

'Stængerne er fyldt med et stof, som er sammensat (delvist) af stivelse i strid med føderale standarder for 'mozarella' og i strid med hvad forbrugerne rimeligvis kan forvente af udtrykket 'mozarella'.

Fødevarer - 30. jan. 2016 - kl. 19:03 McPick i modvind: Hvor er osten?

Sagsøgeren mener, at op mod 3,76 procent af osten i mozarella-stængerne er stivelse, mens de føderale retningslinjer forbyder brugen af stivelse i produkter, der er mærket 'mozarella-ost'.

Burgerkæden anklages for bevidst at ville reducere omkostningerne ved at bruge fyldstof og dermed er der tale om falsk markedsføring. Og det vil de 41 sagsøgere altså gerne kompenseres med 34 millioner kroner for.

McDonalds er ikke overraskende uenige og afviser, at de skulle være involveret i vildledende forretninger:  'Vores mozzarella-stænger er lavet med 100 procent pasteuriseret skummetmælks-mozzarella-ost', siger en talsmand til Law360.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere