Mus åd af et ton mad i ulækkert ulovligt lager

Rejsehold og Beredskabsstyrelse i razzia mod et ulækkert baggårdslager i Skive

Foto: skiverundt.dk
Foto: skiverundt.dk

Nødder, smør, falaffel, konserves, slik og oliven. I alt var der over et ton.

Fødevarestyrelsens rejsehold slog mandag eftermiddag og aften til mod et uhumsk og uregistreret fødevarelager i Skive.

Aktionen begyndte om eftermiddagen kl. 14.30 og varede i syv timer.

Fundet af fødevarer var så omfangsrigt, at Fødevarerejseholdet måtte tilkalde Beredskabsstyrelsen, oplyser Fødevarestyrelsen til Ekstra Bladet.

Også politiet var til stede.

Syv personer fra Beredskabsstyrelsen deltog i aktionen, hvor de flyttede varerne ud i to lastbiler.

- Der løb mus rundt derinde. Vi så dem flere gange, og der var gnavespor i kasser med pistacie- og cashew-nødder. Det er jo ikke noget, vi skal have i omløb, fortæller den tilsynsførende ved Fødevarestyrelsens rejsehold, Thomas Barbré til Skive Folkeblad.

Varelageret befandt sig i tre lokaler i en baggård bag ejendommen Østerbro 10.

- Det er fødevarer, som man typisk ser i indvandrerbutikker, siger Thomas Barbré til Folkebladet.

Varerne er nu beslaglagt af myndighederne.

- Vi har selvfølgelig en idé om, hvem ejeren er. Vi skal have fat i vedkommende og have ham til at sige, at det er hans varer. Det er en, vi kender, fortæller Henrik Larsen, tilsynsførende i Fødevarerejseholdet til TV 2.

1 af 2 Fødevarestyrelsens rejsehold slog mandag eftermiddag og aften til mod et uhumsk og uregistreret fødevarelager i Skive. Billedet er fra et tidligere tilsyn. Foto: Ritzau/Scanpix
2 af 2 Foto: skiverundt.dk
80 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere