Pålægsproducent får bøde for farligt mix

Vil ikke betale bøden på 80.000 kr. for at sælge farligt pålæg

Defco havde værer i gang med at udfræse metalskruer fra en maskine, som skar kødstykker til pålæg. Metalsplinterne faldt ned i en kasse med kødrester, som bliver til produktet 'Pålægsmix' - stumper af eksempelvis rullepølse. Foto: Fødevarestyrelsen.
Defco havde værer i gang med at udfræse metalskruer fra en maskine, som skar kødstykker til pålæg. Metalsplinterne faldt ned i en kasse med kødrester, som bliver til produktet 'Pålægsmix' - stumper af eksempelvis rullepølse. Foto: Fødevarestyrelsen.

Den aarhusianske pålægs-producent Defco, som de seneste år tabt 38 millioner kroner, kan snart tilføje yderligere 80.000 kroner til tabskontoen.

De 80.000 kroner er nemlig Fødevarestyrelsens bødestraf for at, at virksomheden for en måned siden forsynede Rema1000-butikker med Pålægsmix, der kunne indeholde metalspåner, som kunne gøre skade på forbrugerne svælg, mave og tarm.

Se også: Pålæg tilbagekaldt: Kan give skader i munden

Det viste sig, at Defco havde været i gang med at udfræse nogle metalskruer fra en maskine, som skar kødstykker til pålæg.

Metalsplinter fra det arbejde faldt ned i en kasse, som var anbragt på gulvet til at opsamle pålægsrester til produktet Pålægsmix.

I stedet for at kassere indholdet, blev kassen sat på køl og indholdet anvendt til Pålægsmix.

Læs kontrolrapporten her.

- Denne fejl er selvfølgelig dybt beklagelig, og vi har gjort en stor indsats for at det ikke kan gentage sig, siger Defco-direktør Mikkel Czaja.

- Men vi mener ikke, at bøden er rimelig, og det er uden fortilfælde, at en virksomhed straffes så hårdt for en hændelig menneskelig fejl, siger han.

Derfor har Defco nu sendt sagen til brancheorganisationen Dansk Industri, som vil klage til Fødevarestyrelsen.

Mikkel Czaja understreger, at Defco gjorde alt det fornødne for hurtigt at fjerne varerne fra butikkerne.

85 kommentarer
Vis kommentarer