Ris tilbagekaldes: Kan indeholde insekter

Fødevarestyrelsen tilbagekalder parboiled, brune ris fra Coop, der kan indeholde insekter

Ligger man inde med en pakke Coop parboiled brune ris, skal de kasseres eller returneres til butikken.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Årsagen til, at risene bliver tilbagekaldt, er, der er risiko for forekomst af insekter, så de er uegnede til at spise.

Der er tale om parboiled, brune ris i pakker a et kilo med EAN-koden 73400113522723.

De tilbagekaldte ris har sidste holdbarhedsdato 29. februar 2020 og 30. februar 2020 - trods sidstnævnte dato ikke findes i kalenderen.

Risene er solgt på Coop.dk og i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen-butikker over hele landet.

Fødevarestyrelsen råder til, at man enten smider risene ud eller afleverer dem i butikken, hvor de er købt.

Se også: Myndighed advarer: Dette hundefoder er farligt

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere