Rottelort og 'ualmindelig stærk urin-lugt' hos berygtet købmand

Rotterne skider og pisser fortsat hos den københavnske købmand Istanbul Bazar

Købmanden har på fem måneder fået hele syv bidende sure smileys ledsaget af bøder, hvilket gør Istanbul Bazar til danmarksmester i sure smileys. Foto: Jan Unger
Købmanden har på fem måneder fået hele syv bidende sure smileys ledsaget af bøder, hvilket gør Istanbul Bazar til danmarksmester i sure smileys. Foto: Jan Unger

Så er den gal igen, igen, igen hos den særdeles velbesøgte købmand Istanbul Bazar på Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter.

Stedet, der ifølge Ekstra Bladets optælling er suveræn danmarksmester i sure smileys, er ikke kun populær blandt kunder, men ifølge Fødevarekontrollen også blandt rotter, som atter har angrebet et madlager.

Stærk lugt af urin

’Lokalerne er ikke sikrede mod skadedyr - og lokalerne er er angrebet af rotter. Der er således fundet friske eskrementer efter rotter - der er en ualmindelig stærk lugt af urin. Der er åbenstående vindue. Der er et åbent afløb dækket med en plade af pap,’ afslører Fødevarekontrollens Rejsehold, som af hensyn til kundernes sikkerhed holder stedet under skærpet opsyn.

Købmanden har på fem måneder fået hele syv bidende sure smileys ledsaget af bøder, hvilket gør Istanbul Bazar til danmarksmester i sure smileys. Foto: Jan Unger Kup - 17. apr. 2015 - kl. 23:09 Rottelort hos kendt købmand

Stedet blev igen politianmeldt.

Ekstra Bladet har i årevis beskrevet, hvordan ejerne sædvanligvis har haft ganske vanskeligt ved at overholde de helt basale hygiejneregler, der eksempelvis betyder, at rotter og duer ikke må må mæske sig i det mad, kunderne skal købe.

Fødevarer på lokummet

Tidligere i år fandt man en rotterede på lageret og ejerene har blandt mange andre sanktioner fået en sur smiley for bruge et lokum som lager til opbevaring af 2,6 ton mad, som blev konfiskeret.

Ved det seneste kontrolbesøg blev 76 kilo mad - især fjerkræ og kød - destrueret, fordi Fødevarekontrollen vurderede, at rotter kunne have gjort det sundhedsfarligt.

- Ingen kommentarer

- Jeg har ingen kommentarer, lyder det fra Yousef Basher, Istanbul Bazar, da Ekstra Bladet ringer for at spørge, om han bekymrer sig om kundernes helbred.

Se også: Rotterede i kendt københavnsk bazar

En anden person fra butiksledelsen sagde tidligere i år, at han har betalt 400.000 kroner i bøder til Fødevarekontrollen og har derfor ikke råd til at ansætte flere folk til at sørge for ordnede forhold.

Masser af muligheder

Fødevarestyrelsen har talrige gange forsikret om, at den har stor opmærksomhed på sådanne såkaldte problemvirksomheder. Myndighederne har garanteret, at den har tilstrækkelige sanktionsmuligheder – eksempelvis bøder og politianmeldelser.

Se, hvordan du holder rotterne væk her.

0 kommentarer
Vis kommentarer