Straf til Movia: Fangede to mænd i bødefælde

Så er der igen kritik og en bøde på 10.000 kr. til trafikselskabet Movia, hvor kontrollørerne er for aggressive

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Som bekendt kan det være vanskeligt at stige på kollektive befordringsmidler uden at blive konfronteret af emsige kontrollører.

Se også: Invalid pensionist vinder over iskold buskontrollør

I en ny sag steg to mænd sammen på Movias buslinje 132 i Hvidovre ved København.

’Buschaufføren lukker dørene bag mig, førend jeg har fået tjekket ind. Først der opdager jeg, at jeg ikke kan tjekke ind da automaten fortalte at der ikke var dækning på rejsekortet,’ skrev en af mændene i en klage over Movia.

Måtte ikke komme ud
'Jeg spørger buschaufføren om jeg kan stige ud igen, hvilket han afslår. Herefter spørger jeg, om jeg kan købe en billet, og får at vide, at det skal jeg gøre over telefonen, hvilket jeg ikke har prøvet før og ikke ved hvordan man gør,' fortsatte han.

Buschaufføren rådede nu de to mænd til at få hjælp til at købe en sms-billet hos to ombordværende kontrollører, som dog sad i skjul bagerst i bussen bag 40 andre passagerer.

Kort tid efter rejste de sig og kom mændene i møde.

'Jeg spørger dem om hjælp til at købe en billet over mobilen, hvorefter kontrolløren spørger om mit personnummer, hvilket jeg gav dem med det samme. Herefter får jeg en bøde,' skrev han i klagen.

Medpassagerer ville hjælpe
Begge fik bøder på 750 kroner. Det på trods af, at den ene kontrollør forhørte sig hos chaufføren og fik bekræftet, hvad der netop var sket.

Nogle medpassagerer forsøgte at råbe op om det urimelige i situationen, men så godt som alle danske trafikselskaber har indført nultolerance og nulkonduite.

En praksis, som bl.a. Forbrugerrådet Tænk har kritiseret, fordi der kan være tilfælde, hvor folk har en god undskyldning for ikke at kunne vise en billet.

Movia ligeglade
'Jeg har aldrig kørt uden billet før og har altid sørget for at betale og har ikke på nogen måde forsøgt at snyde eller undgå at betale. Lige i den her situation føler jeg mig faktisk ikke ordentligt behandlet,' skrev klageren.

Men Movia var ligeglad.

’Movia kan ikke forholde sig til intentioner, men til billetter,’ lød det kolde svar til ankenævnet.

’Vi kan konstatere, at kunden stiller sig og begynder en samtale uden at tage telefonen op af lommen, selv om kunden har fået at vide, at der skal købes en mobilbillet. Kontrollørerne afventer i godt et minut for at give kunden mulighed for at købe en billet,’ argumenterede trafikselskabet.

Banket på plads i ankenævn
Men så kom ankenævnet mændene til undsætning.

’Efter ankenævnets opfattelse burde klageren i denne situation, hvor han måtte have glemt, at saldoen var for lav til at checke ind, have været givet muligheden for at stige af bussen igen.’

Nævnet godtager mændenes forklaring om, at kontrollørerne var usynlige bag 40 passagerer, og det afviser Movias påstand om, at fordi en af mændene år forinden havde købt en sms-billet, så skulle han også straks have været i stand til det den dag i Hvidovre.

Movia: Vi beklager

Ekstra Bladet har bedt Movia om kommentar til sagen.

Camilla Struckmann, kommunikationsdirektør skriver:

'I Movia synes vi altid, det er ærgerligt, når en uenighed med vores kunder ender i Ankenævnet. I de fleste ankenævnssager får Movia medhold. I denne sag, nåede Ankenævnet til en anden afgørelse. Det tager vi selvfølgelig til efterretning, og vi beklager over for kunden.'

Se også: Movia i grim brøler: Kvinde fik busbøde før hun steg på

Se også: Igen-igen: Iskold buskontrollør var lidt for kold

Se også: Frisk fyr med løbehjul vinder over togkontrollør

Formanden for Movia, Kirsten Jensen, har ikke kørt med bus, siden hun besluttede at fjerne ruteplanerne fra busstoppestederne.
Foto: Philip Davali Samfund - 27. feb. 2019 - kl. 14:37 Movias formand kører ikke med bus

Se også: 23-årig vinder over DSB’s og Metros topjurister

Se også: Pensionister raser over Movia: 200 procent dyrere

Se også: Får unfair bøder: Rejsekort-firma kan ikke løse problemet

Se også: 43-årig til ældre dame: Du lærer aldrig at bruge rejsekort

Se også: Spøgelsesbusser på vejene: - De holder os for nar

Movias mørkeblå busskilte står nøgne tilbage, efter trafikselskabet i december sidste år valgte at afskaffe de trykte informationstavler ved busstoppestederne. Arkivfoto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix Dansk politik - 7. apr. 2019 - kl. 22:30 Movia står alene blandt busselskaber: Ingen afgangstider på stoppestederne

Se også: Ældre Sagen: - Tak til Ekstra Bladet

74 kommentarer
Vis kommentarer