SuperBrugsen får hjælp af clairvoyant

Sjællandsk SuperBrugs var presset i bund. Nu har ledelsen ansat en clairvoyant partner til at hjælpe med at få sat gang i butikken igen

I en af Danmarks ældste brugser har man nu søgt alternative veje for at hjælpe ledelse og personalet på benene igen efter omvæltninger. Foto: Per Rasmussen
I en af Danmarks ældste brugser har man nu søgt alternative veje for at hjælpe ledelse og personalet på benene igen efter omvæltninger. Foto: Per Rasmussen

Den gamle butik i Fensmark nord for Næstved er i løbet af kort tid er gået fra at være SuperBrugs til at være en MENY og tilbage igen, og både ledelse og personale var op mod årsskiftet kørt helt i bund efter de mange omvæltninger.

Derfor mente direktør Hans Larsen, at hvis topledelsen skulle fungere optimalt, og virksomhedens 120 ansatte skulle med op i gear, var det nødvendigt at hente hjælp udefra.

- Derfor valgte han at ansætte Winnie Søndergaard som 'ekstern sparringspartner'.

 

Aldrig oplevet lignende
- Min butikschef og makker genem mange år Niels Kjeldsen havde selv brugt hende som coach, og havde gode erfaringer med det. Jeg syntes, det lød som en rigtig god ide, siger Hans Larsen og pointerer, at han intet vidste om Winnie Søndergaards clairvoyante evner, da han hyrede hende til den store opgave.

- Det er heller ikke er de evner, hun nu bruger i sit nuværende arbejde som hjælp og sparringspartner med ledelsen. Hun er ansat som en almindelig HR-medarbejder og ikke som clairvoyant, fastslår han.

Rikke Hertz har for nyligt købt 'Kaffeslottet' på Borholm og lejet denne pragtvilla pragtvilla i Holte. Begge steder både bor og holder hun sine spirituelle sessions - og underviser ledere i grupper. Foto Rasmus Flindt Pedersen Tæt på Har fire års venteliste: Clairvoyante Rikke er topchefernes hemmelige trumf

Det på trods af, at Winnie Søndergaard på sin hjemmeside udelukkende profilerer sig som 'clairvoyant, der tilbyder 'grounding, sit 'n' talk, afdødekontakt, clairvoyance og spirituel mediation - samt workshops, hvor man blandt andet arbejder med bevidstheden om signaler fra den åndelige verden'.

Og valget har derfor også skabt en vis undren både i - og udenfor butikken.

- Ja, det må man sige. Det undrer også mig, at de i en så stor butik med så store udfordringer ikke har valgt en mere professionel løsning. Jeg har i mine 25 år som faglig medarbejder ikke oplevet noget lignende, siger Hans Jes Bekkel, faglig medarbejder i 3F i Sydsjælland:

- Den måde, ledelsen har grebet det an på, er mildt sagt utraditionel. Det er en butik, der har haft meget at slås med, men Coop plejer at kunne gå noget mere professionelt til den type opgaver, siger han.

Hvad jeg egentlig laver her
Mange af de ansatte er meget glade for at kunne bruge Winnies hjælp til at finde ny energi efter de hårde måneder. Det har været et tilbud fra ledelsen til medarbejderne, og mange har brugt det positivt, fortæller en medarbejder i butikken.

Men det er ikke alle, der har den oplevelse. En anden medarbejder fortæller, at det 'var utrygt', da Winnie Søndergaard gik rundt i de forskellige afdelinger i butikken for at 'lære huset og de ansatte nærmere at kende'. Især da medarbejderne efter en måned fik en mail fra ledelsen med overskriften:

'Lige en hilsen fra Winnie om, hvad det egentligt er, hun render rundt og laver i butikken. ;-)'

Ekstra Bladet har set 'hilsnen', hvor Winnie uddyber sin opgave. Hun skriver blandt andet, at 'Nu har jeg haft fornøjelsen af at være tæt på jer i en måneds tid - og jeg tænker, at I må være lidt nysgerrige på, hvad det hele egentligt skal gøre godt for ?!' .

'Jeg har brugt tid på at afdække jeres reaktionsmønstre, adfærd, samspil og håndtering af bl.a. udfordringer, forandringer m.m.'

I kan tro, det er spændende at observere jer :-).

En slags spionage
Winnie skriver videre, at hun nu går over til fase 2, hvor medarbejderne i workshops skal træne det gode værtsskab. 'Og I kan allerede godt begynde at at øve jer bl.a.på at smile til alle', skriver hun og giver lektier for, der hedder: 'Smil - oprigtigt og helt inde fra hjertet af'.

Men ikke alle ansatte smiler efter den hilsen.

Medarbejderen, der vil være anonym på grund af sit fremtidige arbejdsforhold i butikken siger til Ekstra Bladet:

- Jeg må ærligt talt sige, at jeg følte det som om, vi havde været udsat for en slags spionage. Det er meget ubehageligt og utrygt at have sådan en clairvoyant til at gå rundt her og observere os, for derefter at referere til ledelsen.

Chefen: Det er det bedste i min karriere

Virksomhedens direktør Hans Larsen, der har over 25 års erfaring som uddeler og direktør i Brugsen, er til gengæld begejstret over Winnies arbejde i virksomheden.

- Hvorfor valgte du at få hjælp fra en person, der udelukkende skilter med, at hun er clairvoyant og kan skabe kontakt til afdøde og den slags - og intet nævner om hverken ledelsessparring eller personaleudvikling?

- Jeg kan ikke bruge til noget, hvad hun skriver på sin hjemmeside. Jeg bruger hende som coach og sparringspartner, og overhovedet ikke som clairvoyant. Det var min butikschef Niels Kjeldsen, der anbefalede hende, oig jeg syntes, det var en rigtig god idé. Vi tænkte, det måske kunne give nogle nye energier og andre kræfter at trække på.

- Kan du forstå, hvis der er nogle af dine medarbejdere eller kunder, der undrer sig over, at det er en clairvoyant, der nu skal hjælpe en af Danmarks største Brugser med at komme på ret kurs?

- Ja! det kan jeg rigtigt godt forstå. Personligt har jeg aldrig troet på sådan noget, og det har heller ikke nogen som helst indflydelse på det her. Det her er coaching! Derfor har det også været min største opgave nu at give mine medarbejdere tryghed for, at den sparring, jeg får fra Winnie, kun kommer til udtryk i det jeg synes. Og det, jeg er vant til.

- Har hendes arbejde hidtil virket godt for jer som ledere og for personalet?

- Jeg vil være ked at det, hvis nogle ikke syntes, det her er godt. Det er noget af den bedste sparring og personaleudvikling, jeg har oplevet i hele min karriere. Det er det bedste indspark, jeg hidtil har fået. Det håber jeg også, mine medarbejdere oplever.

- Kan du forstå, hvis nogle af dine medarbejdere føler sig utrygge over at blive overvåget, guidet og coachet af en clairvoyant?

- Ja, det kan jeg faktisk godt, og har også forståelse for, hvis der er nogle medarbejdere, der føler sig utrygge. Det er der også en grund til at være, for vi er midt i en masse omstillinger, hvor der ikke er noget, der er sikkert. Ingen job i dag er sikre. Heller ikke dit eller mit job er sikre. Hvis man ikke opfylder den opgave, der er nødvendig, risikerer man at miste sit job. For os handler det om at få alt det her på benene igen, siger hans Larsen til Ekstra Bladet.

Clairvoyant er ikke clairvoyant
Til Ekstra Bladet siger Winnie Søndergaard, at hun ikke ansat som clairvoyant, men som sparringspartner til ledelsen og hjælp til personalets udvikling.

- På din egen hjemeside kalder du dig selv for clairvoyant Winnie Søndergaard, og du nævner ikke noget om, at du har andet at tilbyde.

- Jeg lægger ikke skjul på, at jeg til daglig arbejder som clairvoyant, men det er ikke det, jeg er ansat som i Fensmark. Der bruger jeg mine 15 års erfaring som blandt andet personalechef, ejer og leder i restaurationsbranchen.

- Ansatte der tjekker dig på nettet, møder dig kun som clairvoyant. Har du mødt noget modstand på det fra medarbejdere i Brugsen?

- Nej, ikke mere end jeg møder i almindelige middagsselskaber, hvor folk kan siger, at 'tror du virkelig på sådan noget? Min opgave i SuperBrugsen er ikke at udføre clairvoyance, men at hjælpe ledelsen med at få ryddet op. Og hjælpe medarbejderne til at arbejde med deres potentialer på en positiv og konstruktiv måde.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere