Ukendt dansk burgerbar kåret til en af verdens bedste

Den københavnske burger-joint Gasoline Grill har ramt anerkendt medies liste over verdens bedste burgere

Foto: Gasolin Burger
Foto: Gasolin Burger

Glem Cocks n Cows, Halifax, Juicy Burger og hvad de utallige danske burgerkæder ellers hedder.

For ifølge det anerkendte amerikanske medie Bloomberg, er der en burgerbar over dem alle.

Det amerikanske medie har nemlig den københavnsk burgerbix 'Gasoline Grill' i hjertet af København på listen over steder, der serverer verdens bedste burgere.

Listen tæller 27 udvalgte steder verden over. På listen findes kendte steder som Shake Shack i New York og Patty & Bun i London og altså danske Gasoline Grill, der lever en lidt tilbageholdt tilværelse gemt væk en spytklat fra Kongens Nytorv.

I den korte begrundelse hedder det blandt andet:

'Dette sted kom på min radar, da gutterne fra NOMA lavede et samarbejde med dem.'

- Jeg synes, det er fuldstændig sindssygt. Det er virkelig kæmpe stort. De mennesker, der har været forbi, er nogle tunge drenge og nogle, man har respekt for, siger stifter af Gasoline Grill, Klaus Wittrup, til TV 2 Lorry.

Grillen har nået burgerstjernerne på rekordtid. Stedet åbnede i april 2016 på den nedlagte tankstation på Landgreven og allerede nu, har man altså nået en status, hvor folkene bag kan kalde sig nogle af verdens bedste burgerkreatører. Og konceptet? Det er helt simpelt.

På Gasoline Grill kan der bestilles fire forskellige slags burgere. Mest opsigtsvækkende er måske butterburgeren, hvor det klassiske stykke ost udskiftes med en klat smør.

Som reaktion på den flotte anerkendelse valgte burgerbaren at lukke tidligt i lørdags, så medarbejderne kunne blive fejret behørigt.

1 af 2 
2 af 2 Foto: Gasolin Burger
149 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere