Vi lyver om kødfrie dage

Danskerens antal kødfrie dage er det samme i dag som for tre år siden

Kød er den mest populære ingrediens i det danske køkken. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Kød er den mest populære ingrediens i det danske køkken. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

I målinger og undersøgelser påstår danskerne at have flere vegetar-dage end tidligere. Noget tyder dog på, at vi overdriver de kødfrie dage.

- Antallet af kødfrie aftensmåltider i Danmark, og dermed antallet af kødfrie dage, ligger på et lige så højt niveau som i 2015, lyder den overraskende konklusion i en ny undersøgelse fra Madkulturen, som er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

Undersøgelsen er foretaget af Epinion og bygger på 2.257 svar fra personer mellem 18 og 90 år. Her fremgår det, at kød indgår lige så meget i danskerens madlavning i 2018, som det gjorde i 2015.

Populær ingrediens

Kød fortsætter med at være populært. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Kød fortsætter med at være populært. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Kød bliver ikke kun brugt lige så meget, som for tre år siden. Det er også den råvare, der bliver brugt mest. 73 procent af tiden indgår der kød i de retter, danskerne bikser sammen.

Derefter kommer kulhydrater ud over kartofler - det vil sige madvarer som pasta og ris. Det indgår 48 procent af tiden.

Undersøgelsen viser ikke mængden af kød i måltidet. Den siger i stedet noget om, hvor hyppigt råvaren indgår, og her har danskerens vaner altså ikke ændret sig.

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere