Fødevarekontrol hos Domino's: Skyller numse med sodavandsflaske

Afføring, urin, snot, slim, bussemænd, nullermænd og edderkoppespind hos Domino's Pizza

Ifølge kontrolrapporten om butikken i Ballerup stod der nær toiletpapiret  ’1½ liters sodavandsflaske, som ud fra det oplyste bliver brugt til personlige hygiejniske-foranstaltninger efter personalet har besøgt toilettet. 
Ekstra Bladet har været i kontakt med Fødevarestyrelsen, som forklarer, at personalet oplyste, at vand fra denne sodavandsflaske blev brugt til at skylle numsen efter store toiletbesøg. Arkivfoto: Domino's Vesterbrogade, København: Mikkel Tariq Khan
Ifølge kontrolrapporten om butikken i Ballerup stod der nær toiletpapiret  ’1½ liters sodavandsflaske, som ud fra det oplyste bliver brugt til personlige hygiejniske-foranstaltninger efter personalet har besøgt toilettet. Ekstra Bladet har været i kontakt med Fødevarestyrelsen, som forklarer, at personalet oplyste, at vand fra denne sodavandsflaske blev brugt til at skylle numsen efter store toiletbesøg. Arkivfoto: Domino's Vesterbrogade, København: Mikkel Tariq Khan

Fødevarestyrelsens Rejsehold har i dag tirsdag været på endnu et uanmeldt besøg hos den skandaleramte pizzakæde Domino's og udgivet en kontrolrapport, der formentligt er en af de ulækreste nogensinde.

Rapporten fra kontrolbesøget på pizzeriaet i Ballerup beskriver i detaljer de sanitære forhold på personaletoilettet som så skrækkelige, at personalet risikerede at forurene kundernes pizzaer med farlige bakterier.

Afføring og kønshår
Selve toiletmøblet var møgbeskidt med blandt andet afføring, urin og kønshår.

’Mellem toiletbræt og cisternen fremstår hængslerne og porcelæn med urin og brunlige ansamlinger, som vurderes til at være fæces,’ står der eksempelvis i kontrolrapporten.

Snotklat samt bussemand
Andre steder var den også gal:

’På væggen mellem toiletkummen og toiletpapiret er en indtørret rød-brun snotklat samt bussemand som er spredt ud på væggen,’ står der videre.

Ifølge kontrolrapporten stod der nær toiletpapiret  ’1½ liters sodavandsflaske, som ud fra det oplyste bliver brugt til personlige hygiejniske-foranstaltninger efter personalet har besøgt toilettet.

Numse-skyl
Ekstra Bladet har været i kontakt med Fødevarestyrelsen, som forklarer, at personalet oplyste, at vand fra denne sodavandsflaske blev brugt til at skylle numsen efter store toiletbesøg.

Ifølge Fødevarestyrelsen kræver sådan en praksis, at man er ekstra grundig med håndhygiejnen, fordi der er høj risiko for, at der er afføringsbakterier på sodavandsflasken.

Så Fødevarekontrollen tjekkede håndvasken og sæbedispenseren. Begge var mildest talt ikke rene.

Slimede skidtrester
Der var rundt om ’afløbet tykke dannelser af slim med gammelt snavs og hår, der ligger en større klat af slimede skidtrester i og omkring afløbet.’

’Ved håndbetjent sæbe- og desinfektionsdispenser, der hvor hånden kommer i kontakt, for at aktivere de pågældende dispensere, er der brunlige og sorte plamager af skidt,’ står der i kontrolrapporten.

Domino's-medarbejderne havde ellers noteret, at toilettet var rengjort i lørdags, men det troede Fødevarestyrelsen ikke på.

Sygdomsfremkaldende bakterier
’Fødevarerejseholdet vurderer at toilettet ikke er blevet gjort rent for nylig og forholdet har stået på gennem længere tid. (…) … der er risiko for, at personale, som benytter det belastede toilet, bliver forurenet i en sådan grad, at de kan overføre sygdomsfremkaldende bakterier til fødevarer, som gør fødevarerne dem uegnet til konsum (at spise, red), står der i kontrolrapporten.

Så filialen fik en rasende smiley og en bøde for griseriet.

Som beskrevet på det seneste i Ekstra Bladet og i TV 2-programmet Operation X, har mange af Domino’s filialer ifølge Fødevarekontrollen fusket eller sjusket groft med både hygiejnen og holdbarheden på madvarer.

Men pizzakædens bosser har afvist, at der skulle være nævneværdige problemer. Så med opbakning fra Katia Østergaard, direktør i brancheforeningen Horesta, har de negligeret kritikken og i stedet hævdet, at de bare er udsat for en hetz fra Fødevarekontrollen.

Domino’s har klaget over en stor del af de sure eller mellemfornøjede fødevarekontrol-smileys.

Ekstra Bladet kunne for nyligt fortælle, hvordan man i anden fødevarevirksomhed ifølge Fødevarekontrollen undlod at vaske hænder efter at have brugt en ’numseskyller’.'

Dominos-direktør: Helt uacceptabelt

'Det er naturligvis helt uacceptabelt. Vores procedurer er ikke overholdt og vores inspektør vil tilse butikkerne dagligt, indtil procedurerne er i orden', skriver Dominos-direktør Carsten Falk om resultatet af dagens kontrol hos Dominos i Ballerup.

'Vi tager kritikken fra Fødevarekontrollen meget seriøst og har nu rettet op på de kommentarer, som Fødevarekontrollen tidligere har haft og vi har nu 30 glade smileys i vores butikker. I Domino’s bakker vi op om et velfungerende fødevarekontrolsystem og vi har bl.a. indført følgende for yderligere at forbedre vores procedurer,' skriver han videre.

'Vi har styrket indsatsen for at efterleve procedurer og indsat to inspektører til at føre opsyn med vores butikker. Efteruddannet medarbejdere med henblik på, at overholde vores procedurer og forstå vigtigheden af at efterleve dem. Rekvireret vejledning af Fødevarestyrelsen for vores medarbejdere. Forbedret sporbarhedsdokumentation og egenkontrol'.

Se også: Børnehave hos Dominos: Nu skændes de om et klistermærke

Se også: Rotter oversked Dominos: Fortsatte med at sælge pizzaer

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen