Fødevarekontrol hos pizzeria: Shawarma-kød smidt i klam kælderskakt

Fødevarestyrelsen greb ind, efter en sulten hund fandt 165 kg kød i en kælder-skakt til et pizzeria

Hunden snusede sig hurtigt frem til de i alt 165 kg frossent og fersk okse- og kyllingekød i den uhumske kælderkakt til pizzeriaets kælder. Privatfoto
Hunden snusede sig hurtigt frem til de i alt 165 kg frossent og fersk okse- og kyllingekød i den uhumske kælderkakt til pizzeriaets kælder. Privatfoto

Hvis du synes, at shawarma-kød er hundeæde eller sundhedsfarligt, så har du en pointe.

Ekstra Bladets Maddetektiv har søgt aktindsigt i en sag fra tirsdag i sidste uge, hvor Fødevarestyrelsen beordrede ejeren af ’Hjørne Pizza’ i Valby til at kassere 140 kg döner-oksekebab, 20 kg döner-kyllingekebab og 5 kg hakket oksekød.

Uhumsk kælderskakt

Det viser sig, at det var en sulten hund, der snusede sig frem til kødet, som leverandøren havde smidt i en møgbeskidt trappeskakt, hvor der kan være urin og lort fra eksempelvis hunde og fugle.

– Da jeg var ude på min morgentur med hunden, løb den pludselig ned i en kælder-skakt ved et pizzeria som ligger på hjørnet af Valby Langgade og Beatevej, skrev hundens mandlige ejer til Fødevarestyrelsen.

Hund gik i kødet

– Og dernede lå til min overraskelse 8-10 store ruller med kød på jorden. Jeg stod der i omkring 10 minutter uden, der kom nogen ud, så jeg kunne fortælle at min hund altså havde gået rundt på deres kød, skrev manden, som fjernede sin hund fra kødbjerget og sendte Fødevarestyrelsen et billede af griseriet.

Fødevarestyrelsen rykkede prompte ud.

 Se også: Katastrofe: Flæsk i hver fjerde shawarma

’Ved Fødevarestyrelsens ankomst havde virksomheden modtaget fødevarerne og lagt dem i deres fryser, oplyser Fødevarekontrollen, der forlangte kødet kasseret.

Læs kontrolrapporten her.

Den daglige bestyrer af pizzeriaet siger til Ekstra Bladet, at det var pizzeriaets ejer Halil Kücükyildiz, som bragte det uhumske kød fra trappeskakten og ind i fryseren.

Ejer: Ikke mig

Men Halil Kücükyildiz har anden udgave af, hvad der skete.

– Det var chaufføren, der lagde det ind i fryseren efter han havde fået en nøgle af mig. Jeg var inde i forretningen og vidste ikke, at det i mellemtiden lå ude på jorden. Vi leverede straks kødet tilbage til leverandøren, da Fødevarestyrelsen kom og sagde, at det havde ligget på jorden.

Han bedyrer altså, at hund og ejer kom forbi, mens chaufføren var inde og hente nøglen.

- Vil I fremover bruge en shawarma-leverandør, der smider kød på jorden?

– Vi gav dem en skideballe og har skiftet leverandør, siger Halil Kücükyildiz, der erkender, at kødet var blevet spist, hvis ikke Fødevarestyrelsen var rykket ud.

Se også: Farlig kebab kan stadig være i omløb: Derfor er bakterien så frygtet

156 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere