Fødevarekontrol: Rejer i Lidl er et år for gamle

- Vi er meget kede af det, siger Lidl-direktør

Pr-foto
Pr-foto

Som konsekvens af Ekstra Bladets afsløringer af massive problemer med gamle madvarer i landets supermarkeder, har Fødevarekontrollen iværksat en lignende landsdækkende kontrolkampagne.

Nu er turen så kommet til Lidl i Haslev på Sydsjælland, hvor Fødevarekontrollen forleden fandt skiveskåret ost, der blev for gammel for en måned siden.

Der blev blandt andet også fundet tigerrejer, der blev for gamle 15. juni 2019, men heldigvis var de frosne, så folk er næppe blevet syge.

Butikken på Grønlandsgade fik en indskærpelse, for 'fødevarer ikke må markedsføres under omstændigheder, som er egnet til at vildlede forbrugeren med hensyn til holdbarhed,' skriver Fødevarekontrollen.

'Vi er meget kede af, der er blevet fundet produkter med overskredet bedst før-dato i den pågældende butik,' siger Lidls indkøbsdirektør Rasmus Pape.

'Vi har gennemgået varesortimentet og har selvfølgelig kasseret de pågældende produkter, så snart vi blev opmærksomme på problemet. Vi har også gennemgået alle vores processer i forhold til gennemgang af holdbarhed af varer i butikken. Alle vores medarbejdere har vi valgt igen at informere om vigtigheden i hver dag at holde øje med datomærkningerne,' lover han.

Se også: 1000 dage for gammel mad i Rema1000

119 kommentarer
Vis kommentarer