Fødevarekontrol truer med at lukke McDonald's & co

Fødevarestyrelsen truer med at lukke burger-barer, hvis de er ligeså beskidte, som Ekstra Bladet har afsløret

Foto/ Interview/ Redigering: Julie Sørensen

Ekstra Bladet Maddetektiv kunne i weekenden afsløre, at fastfoodkæderne Burger King, McDonald's og Max Burger i de sene nattetimer i weekenden er smurt ind madrester, fladmaste cheeseburgere, splat og snask.

Se selv:

Fødevarer - 18. jan. 2015 - kl. 19:20 TV: Ulækre billeder: Denne burgerbar er MAX klam

- Forholdende er helt uacceptable, fastslår Fødevarestyrelsen fødevarechef Bjørn Wirlander, som har set de afslørende optagelser af griseriet.

Virksomheder skal lukke

- Hvis vi ser sådan noget, vil virksomhederne prompte få en sanktion. Det kan være en indskærpelse en bøde eller et straksforbud, der betyder, at virksomheden skal lukke serveringsområderne, indtil der er ryddet op og rengjort, siger han.

- Det fritager ikke virksomhederne for ansvar, at folk ordenssans er sat ud af spil, så de ikke rydder op, fastslår Wirlander.

Se også: TV: Rådden Burger King-mad åd romantikken for kærestepar

Han advarer virksomhederne mod at tro, at de kan slippe for fødevarekontrol i de sene nattetimer og tidlige morgentimer.

- De kan godt regne med at få besøg. Og de kan ikke undskylde sig med, at det er sent om natten. Eller med, at medarbejdere er syge. Der må ikke se sådan ud. Der skal være ryddet op og rengjort.

Både McDonald's Burger King og Max Burger lovede søndag, at griseriet ikke vil gentage sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere