Lokofører glemte at standse

Uuuups: Nogle kørte for langt, andre kom ikke med, da DSB-lokofører glemte at standse ved flere stationer på morgenpendlerrute

Først på Østerport Station kunne pendlerne komme af, efter at være snydt for tre stop undervejs. (Foto: Linda Johansen)
Først på Østerport Station kunne pendlerne komme af, efter at være snydt for tre stop undervejs. (Foto: Linda Johansen)

Mange morgenpendlere er kommet for sent på arbejde i dag, efter en lokomotivfører på Kystbanen i morges simpelthen glemte at standse på flere stationer, hvor passagerer ellers skulle have været af og på.

- Det er korrekt, at han glemte at standse ved de stationer. Det er en fejl fra lokoførerens side: Han troede, at han var i et gennemgående tog, siger DSB's pressevagt til ekstrabladet.dk, efter at have undersøgt sagen.

Læs:

Se også: Fyret DSB-chef får fire millioner

Skal blive bedre til at standse
En irriteret morgenpendler, som var stået på toget klokken 8.13 i Humlebæk, ringede til ekstrabladet.dk og fortalte, hvordan toget først gjorde et uautoriseret stop ved Rungsted kyst.

Til gengæld futtede toget uden at standse igennem tre stationer, hvor det ifølge køreplanen skulle være standset. Blandt andet pendler-knudepunktet Hellerup.

Først på Østerport blev passagererne i toget lukket ud - uden forklaring på, hvorfor der ikke blev standset som planlagt.

Læs:

Se også: Se om dit tog er ramt af sporarbejde

Der var ifølge DSB ikke nogen sikkerhedsmæssige problemer med gennemkørslen, og der var heller ikke tale om en morgentræt lokofører, som nappede en lille lur.

- Han har simpelthen læst forkert på sin arbejdsseddel, så han troede, han skulle standse ved Rungsted og ikke ved de andre stationer. Det er en menneskelig fejl, det er det eneste, vi kan sige, og vi vil tage en snak med ham om, at han skal blive bedre til at huske at stoppe på de korrekte stationer, siger pressevagten til ekstrabladet.dk.

Har du også oplevet lokoførere, som glemte at standse hvor de skulle? Så skriv til os på 1224@eb.dk eller send en sms til 1224. Det koster almindelig sms-takst.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere