Lektor dumper smiley-ordningen

En glad smiley er ingen garanti for, at maden ikke er halvfordærvet. Værst ser det ud for sushi og pastasalat

Ekstrem høj hygiejne er elementært for et sushi-sted, men det halter flere steder i København. (Foto: Colourbox)
Ekstrem høj hygiejne er elementært for et sushi-sted, men det halter flere steder i København. (Foto: Colourbox)

En dansk forsker har sammenholdt mængden af bakterier i maden med stedet smiley-rapport. Og der er ingen sammenhæng.

- Når kunder skal vurdere kvaliteten af en butik, kigger de ofte på, hvilken smiley butikken har fået. Men hvis smileyen ikke fortæller noget om, hvor fordærvet madvarerne er, hvad kan de så bruge den til?, spørger lektor Jørgen Leisner fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet til videnskab.dk.

Skidt med pastasalat og sushi
Han står bag en undersøgelse, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food Control.

Butikkerne blev udvalgt blandt madsteder fra Nørrebro, Vesterbro, Amager, Valby, Vanløse, Østerbro og indre by. Andre parametre var økonomien i kundegrundlaget, og hvilke smileys butikkerne havde fået. Bakterieindholdet i pastasalater, sushi og flødeskumskager fra de udvalgte forhandlere i København.

Læs også:

Surimi - som her på billedet - er uægte krabbekød. Derfor er det ulovligt at have det på sushikortet som 'krabbekød'. (Foto: Flickr CC/pietroizzo) Fødevarer - 5. aug. 2011 - kl. 11:29 Sushi-restauranter får dumpekarakter

Resultatet for pastasalater og sushi ser ikke godt ud. Her hænger mængden af bakterier dårligt sammen med smiley-rapporten. Til gengæld ser det pænt ud for flødeskumskager, hvor antallet af bakterier og smiley-rapporten godt sammen.

- I pastasalater er der generelt et højt bakterieantal, men vi fandt pastasalater med op imod én milliard bakterier per gram. Det er så højt, at der næsten ikke kan være flere bakterier i, og nogle af produkterne var begyndt at lugte dårligt. Samtidig havde butikken en elite-smiley, fortæller Jørgen Leisner.

Øget fare for salmonella
Det samme var gældende for sushi, hvor de værste produkter indeholdt mellem 1 og 10 millioner bakterier per gram.

- Vi har undersøgt både makiruller og nigiri fra forskellige restauranter, der serverer sushi. Da sushi består af rå fisk, er det et risikofyldt produkt at arbejde med og kræver stor grad af hygiejne. Vi så desværre på bakteriemængden, at forretningerne formodentligt ikke altid er gearet til at opretholde hygiejneniveauet, der kræves for denne type fødevarer, siger Jørgen Leisner til videnskab.dk.

Læs også:

Se også: Afsløring: Sure smiley gemmes væk

Umiddelbart er de mange bakterier ikke decideret skadelige for mennesker, men det siger temmelig meget om kvaliteten. Men forkert opbevaring eller dårlig hygiejne er øger risikoen for eksempelvis salmonella.

- Hvis for eksempel salmonella kommer i pastasalaten, så kan de meget hurtigt vokse sig til store mængder, da de har rigtigt gode betingelser for vækst. Selvom Salmonella også kan udgøre en risiko i små mængder, gør større mængder det farligere for forbrugeren, forklarer Jørgen Leisner.

Læs også:

Se også: To dondon sushi meldt til politiet

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på:

11 forhandlere af pastasalat med 39 undersøgte produkter

12 forhandlere af flødeskumskager med 30 undersøgte produkter

18 forhandlere af sushi med 36 undersøgte produkter

1 af 2 Forskning viser, at i nogle tilfælde kan pastasalat indeholde op imod 1 milliard bakterier pr. gram. Det er 100-10.000 gange mere end anbefalede britiske grænseværdier. (Foto: Colourbox)
2 af 2 Ekstrem høj hygiejne er elementært for et sushi-sted, men det halter flere steder i København. (Foto: Colourbox)
0 kommentarer
Vis kommentarer