Nul post kan ende med fogeden

Et liv uden post på grund af forkert monteret brevkasse lyder måske harmløst, men det kan i yderste konsekvens koste dyrt

Brevkassen hos Post Danmarks privatkundechef hænger ved Ekstra Bladets tjek den 4. januar næsten 10 centimeter for lavt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Brevkassen hos Post Danmarks privatkundechef hænger ved Ekstra Bladets tjek den 4. januar næsten 10 centimeter for lavt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Står brevkassen ikke som den skal i skellet den 1. marts, kommer der ingen post, truer Post Danmark.

Hvis det meste, der faktisk ryger gennem sprækken, alligevel er reklamer og rudekuverter, virker udmeldingen måske snarere som et løfte frem for en trussel.

Læs også:

Forbrug - 5. jan. 2012 - kl. 11:35 TV: Postboss har ulovlig brevkasse

174.000 husstande har modtaget et brev, fordi brevkassen er placeret ureglementeret. Bliver det ikke bragt i orden, bliver posten returneret til afsender. Det er Post Danmark, der skal vurdere, om brevkasserne hænger lovligt eller ej. Og den umiddelbare konsekvens er altså en tom brevkasse.

Har I andre sanktionsmuligheder?

- Nej, siger informationschef hos Post Danmark, Lars Kaspersen, til ekstrabladet.dk. Og Post Danmark ønsker heller ikke yderligere muligheder for sanktion.

Læs også:

Se også: Postkasselov koster 300 postbude jobbet

Tanken om en tom brevkasse og en hverdag uden rudekuverter betyder dog ikke, at du slipper for at betale.

- Det er ikke muligt bare at frasige sig post og dermed undgå opkrævninger. Betalingskravet gælder uanset hvad, og til allersidst kan det ende med en inkassosag, siger juridisk konsulent ved Forbrugerrådet, Jakob Steenstrup, til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Brevkasse-trussel: Slut med post

Men da du ikke modtager post og altså heller ikke breve om inkassosagen, kan du ikke reagere på indholdet, og ultimativt kan det ende med, at fogeden banker på din dør. Og han er ligeglad med, hvordan din brevkasse hænger.

Efter Post Danmark sendte breve til de 174.000 husstande, der var i risikozonen for at miste posten, var der regulær telefonstorm med 4000 opkald om dagen.

Læs også:

Se også: Perfekt indkast hos postansattes formand

I øjeblikket er antallet af opkald omkring 1000 dagligt, hvilket kommunikationschefen i Post Danmark betegner som et 'normalt niveau’.

Det er et krav i postloven, at der skal være et sted, hvor post kan afleveres til husstanden på matriklen. Så der er ingen vej uden om brevkassen.

Får du posten til tiden? Eller får du naboernes breve? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til postklage@eb.dk med dit problem, så kommer det med på kortet.

[anmeldelse]

0 kommentarer
Vis kommentarer