Føtex vildledte med forkert trøjepris

Føtex lokkede med, at prisen på en trøje ville stige ugen efter, men det viste sig faktisk, at prisen faldt

Føtex skal holde, hvad de lover - ellers er der ballade med Forbrugerombudsmanden. (Arkivfoto: Jan Sommer)
Føtex skal holde, hvad de lover - ellers er der ballade med Forbrugerombudsmanden. (Arkivfoto: Jan Sommer)

Det var vildledende, da supermarkedet Føtex sidste år reklamerede med, at prisen på en trøje ville blive sat op ugen efter, når det så efterfølgende viste sig, at prisen faktisk faldt.

Det konkluderer Forbrugerombudsmanden, efter at et par forbrugere klagede over prisen på den pågældende cardigan.

Læs også:

Se også: 3 får bødesmæk for skjulte priser

- Føtex har erkendt, at markedsføringen af trøjen var vildledende og har beklaget forholdet, som skyldes en menneskelig fejl.

- Føtex har samtidig oplyst, at man vil skærpe sin kontrol og ikke mindst være opmærksom ved brug af fremtidige priser som sammenligningsgrundlag, skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Læs også:

Se også: Stofa får bøde for 'det med småt'

Forbrugerombudsmanden slår dog også fast, at man accepterer supermarkedets forklaring, og at det drejer sig om en enkeltstående sag. Derfor nøjes Forbrugerombudsmanden med at løfte pegefingeren og indskærpe reglerne.

Sagen er den første af sin art. Men ifølge Forbrugerombudsmanden er der en klar tendens til, at handlende er begyndt at reklamere i forhold til, hvordan prisen ser ud om en uge eller to.

Læs også:

Se også: Boxer får bøde: Sjuskede med prisoplysninger

- Der er kommet nogle skærpelser i reglerne i forhold til brug af tidligere priser, og hvor længe en vare skal have haft en normalpris, før man kan tale om nedsat pris, siger Carsten Strøjer, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.

- Og det får nu flere og flere til at reklamere med, at prisen bliver dyrere i fremtiden, og det er der ikke noget i vejen for, så længe prisen så også stiger, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer