Ny slagmark for tilbudsjægerne

Her-og-nu-tilbud for den hurtige kunde vælter frem herhjemme, men læs det med småt, advarer Forbrugerrådet

Det er tilfældigheder, der gør, at de mange tilbudssider popper op netop nu. Her er dagens tilbud fra Sweetdeal, som Berlingske står bag. (Screendump)
Det er tilfældigheder, der gør, at de mange tilbudssider popper op netop nu. Her er dagens tilbud fra Sweetdeal, som Berlingske står bag. (Screendump)

Danskerne er vilde med gode tilbud. Og wellness-fristelser, golfrejser og skønhedsbehandlinger til under halv pris vælter ind i mailboksen hos de brugere, der har meldt sig til Sweatdeal, Spotdeal, Mydeal, og hvad de efterhånden mange tilbudssider hedder.

Som regel er tilbuddet kun tilgængeligt i en kort periode, og et nedtællingsur ved siden af de store besparelser forstærker ’slå-til-nu’-indtrykket.

Forbrugeren betaler til tilbudshjemmesiden, der så udsteder en værdikupon. Den kupon bruger kunden som betaling, når det er tid til at føre det gode slagtilbud ud i livet.

Forbrugerrådet: Sænk priserne generelt
Med besparelser på mellem 50-70 procent for de private kunder, burde Forbrugerrådet ikke have meget at indvende.

- Vi er på vagt, fordi den form for rabatordning kun kommer en vis gruppe kunder til gode. Og hvis en vare overvejende sælges til en tilbudspris, burde butikken hellere sætte prisen ned generelt, siger jurist i Forbrugerrådet Tina Dhanda til ekstrabladet.dk.

Hun mener, at det ender med en ulige fordeling mellem kunderne, så dem der ikke får tilbuddet, betaler for de andres kæmperabatter.

- Prisdannelsen bliver alt for uigennemsigtig, siger jurist Tina Dhanda.

Værdikupon bør gælde som tilgodebevis
Der har tidligere været knas med siden Sweetdeal, fordi kunderne ikke kunne få pengene tilbage, hvis de ikke fik brugt kuponen, men de har nu rettet ind.

- Efter vores mening bør sådan en kupon gælde som et betalingsmiddel i butikken, hvis kunden ikke når at få den brugt til et specifikt tilbud, siger Tina Dhanda.

Så er en vare sat ned til 100 kroner, ville kuponen ikke give ret til lignende tilbud, men nærmest fungere som et tilgodebevis. Alternativt skal kunden kunne få pengene tilbage fra tilbudssiden.

Men det er ikke alle udbydere, der opererer med de betingelser. Slå koldt vand i blodet, og læs omhyggeligt det med småt, inden du lader dig presse af nedtællingsuret og godkender betalingen.

- Selv om du måske kan få en elefant til halv pris, er det ikke sikkert, at det er en god idé at købe den, siger Tina Dhanda.

Læs også: Deals gør det lovligt at spamme

Deals gør det lovligt at spamme

Når firmaer lokker med kæmpe besparelser, der er betinget af, at et vist antal købere slår til, er det snedigt regnet ud.

For en del af markedsføringen bygger på, at brugerne tipper alle cybervennerne om de forrygende tilbud. Og hvor det er forbudt for virksomhederne at spamme forbrugerne, er der ingen lov, der beskytter dig fra dine allermest flittige ’venner’ på Facebook og Twitter.

- Den her type reklame gennem de sociale medier får markedsføringslovens beskyttelse mod spam til at smuldre. I stedet kommer det til at handle om, hvor stærk den personlige relation er, siger adjunkt ved Institut for afsætningsøkonomi ved CBS, Lars Bech Christensen til ekstrabladet.dk. Han forsker blandt andet i online reklameeffekt og tilbudsaviser.

Butikker betaler festen
Det største tilbudssite herhjemme er Sweetdeal, der ejes af Berlingske. Andre store medier kæmper også om tilbudsjægernes opmærksomhed, og således tilbyder TV2, Den Blå Avis, JP-Politikens Hus og senest Krak også sites med hotte tilbud. Konceptet er naturligvis fra USA, hvor Group On har været kendt i årevis.

Men hvis en butik dels sætter en vare ned med mindst 50 procent og derudover lægger kontanter for at få annoncen ud, hvad får de så igen.

- De får opmærksomhed og i sidste ende håber de på et salg. Det minder meget om en tilbudsavis, bortset fra at det ikke er tre liter mælk, men nicheprodukter, siger adjunkt ved CBS, Lars Bech Christensen til ekstrabladet.dk.

Kort fremtid
Det kan også være et spørgsmål om at udnytte kapaciteten. Eksempelvis en restaurant, der på visse dage om ugen er tyndt besat. Eller hvis de ønsker flere gæster til frokost, så kan de forsøge sig med et slagtilbud for at lokke sultne kunder til.

Adjunkt Lars Bech Christensen spår ikke tilbudssiderne en lang levetid.

- Efterhånden som smartphones med GPS bliver mere udbredt, kommer denne her type tilbud til at handle om fysisk placering. På den måde får brugeren her-og-nu-tilbud, alt efter hvor man bevæger sig hen, siger Lars Bech Christensen og henviser til udviklingen i USA.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere