Surt gensyn med rabatkuponerne

De seneste 17 år har danske forbrugere været forskånet for rabatkuponer og samlemærker - men nu sørger EU for, at de kommer igen

Særlige Valentin Dags rabatter kendes jo allerede. (Foto:Polfoto).
Særlige Valentin Dags rabatter kendes jo allerede. (Foto:Polfoto).

EU-domstolen har fastslået, at medlemslandene ikke kan opretholde forbud mod salgsfremmende foranstaltninger. Derfor finder rabatkuponerne atter vej til de danske butikker: -

'Saml mærker og køb 1. klasses kogegrej' – sådan lyder overskriften på SuperBests samlekampagne: - Hvis du handler i SuperBest får du et samlemærke, hver gang du køber for 50 kroner.

Har du samlet 100 mærker kan du købe en 1 ½ liters kasserolle for 10 kr. – og hvis du venter til du har 150 mærker kan du i stedet få en større gryde.

Det er set før
Måske kan du huske dengang man samlede rabatmærker, for at kunne købe f.eks. kaffe til en favorabel pris? Det er så 17 år siden. I Danmark har rabatkuponer nemlig været forbudt siden 1994.

Efter markedsføringslovens § 10 har det siden 1994 været forbudt at benytte rabatkuponer (også kaldet værdikuponer eller tilbuds-kuponer) forud for køb af en vare.

Man måtte nemlig ikke kræve, at kunderne skulle klippe kuponer fra tilbudsaviser m.v. og medbringe disse i forretningen.

Forbuddet skulle samtidig sikre erhvervslivet lige konkurrencevilkår – samt sikre at forbrugernes opfattelse af varens pris ikke blev sløret.

Men argumenterne mod rabatkuponer kan være nok så mange og fornuftige. Faktum er, at den danske regering ikke kunne underkende EU-domstolens afgørelser. Her i 2011 er rabatmærkerne derfor atter blevet en kendsgerning. Officielt træder de nye kuponregler i kraft pr. 1. juli, men SuperBest er bestemt ikke den eneste butik, der har taget forskud på rabatmærkerne.

Kritiske røster
Generelt er de danske dagligvarerkæder dog kritiske over for rabatkuponer. De er især bange for, at kuponerne fører til tidsspilde, irritation og uigennemsigtighed for forbrugerne.

Man frygter tilstande som i USA, hvor der findes mange forskellige priser på en enkelt vare – alt efter, om forbrugerne har fundet de rigtige kuponer. For det vil de danske forbrugere næppe stå model til. Men hvorfor så ikke bare droppe kuponerne?

Det er lettere sagt end gjort. For er der blot nogle butikker, der starter med ”udklipsrabatten” vil den samlede detailhandel givetvis være nødsaget til at følge trop.

Kuponerne vil således blive en dyr administrativ byrde for butikkerne Og det ekstra besvær som rabathæfter osv. afstedkommer, betales så i sidste instans af forbrugerne.

Direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl har da også i flere medier kaldt rabatkuponerne for den mest markante forringelse for forbrugerne i mange år. For den samme vare vil blive solgt til vidt forskellige priser, alt efter hvor meget energi man lægger i at klippe kuponer ud – og det er ingen faktisk tjent med.

Kun for kuponklipperne
Problemet er vel især, at rabatkuponernes genkomst formentlig kun kommer de ivrigste kuponklippere til gode. Alle andre vil forbande kuponerne hen hvor peberet gror.

Men ifølge en venlig kassedame (fra SuperBest på gågaden i Roskilde) er det i hvert fald under halvdelen af kunderne, der takker ja til gryde samlemærkerne - heraf er der dog en god del, der samler mærker til andre end sig selv.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere