Ansøgningsboom til læreruddannelsen

Markant flere vil være pædagog, lærer og sygeplejerske, viser ansøgertallene

De sidste års nedgang for ansøgerantallet til læreruddannelsen ser nu ud til at vende.

Ansøgningerne til Professionshøjskolens UCC's uddannelser ved kvote 2-optaget er nemlig gjort op, og der er en klar stinging i ansøgertallet til både pædagog- lærer- og sygeplejerskeuddannelsen, oplyser Ritzau.

Flere i Nordsjælland
For sygeplejerskeuddannelsen er der en stigning på 57 procent og for pædagoguddannelsen 44 procent. For læreruddannelsen er stigningen hele 67 procent i forhold til sidste år. Især har Pædagoguddannelsen Nordsjælland i Hillerød oplevet et ansøgningsboom på 75 procent.

Rektor på UCC Laus Joen Jakobsen siger til Ritzau:

- Der er jo en klar stigning i ansøgertallene, og det er både glædeligt for os og for velfærdsdanmark. Tendensen er for alvor vendt, og nu bliver det interessant at følge udviklingen i antal 1. prioriteter og kvote 1-tallene.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere