Undgå at falde i flyttefælden

Kæmpe prisforskelle på opmagasinering - du kan spare op mod 400 kroner om måneden

Har du ikke plads til alt dit inventar derhjemme, er der mulighed for at opmagasinere det hos bl.a. Shurgard og 3x34. (Arkivfoto: Mads Nissen)
Har du ikke plads til alt dit inventar derhjemme, er der mulighed for at opmagasinere det hos bl.a. Shurgard og 3x34. (Arkivfoto: Mads Nissen)

Kan du ikke nænne at skrotte den gamle sofa, som du har fået foræret af din moster, overvejer du måske opmagasinering.

Opbevaring af alt lige fra umoderne interiør til ulæste bøger er blevet et kæmpe marked, og efterspørgslen er stor -?især her i januar måned, hvor mange studerende står og skal flytte. Men vær på vagt, inden du afleverer dine møbler. Mange firmaer har nemlig gjort opmagasinering til en fed forretning.

kup! undersøgte, hvad det ville koste at opmagasinere ti flyttekasser i tre måneder. Det dyreste tilbud leverede Shurgard, som kræver 529 kroner om måneden. Til sammenligning koster det 90 kroner om måneden at få sine kasser opbevaret hos 3x34.

Lægger man forsikringsgebyret til prisen, bliver det 140 kroner om måneden hos 3x34, og der er dermed en prisforskel til Shurgard på 389 kroner om måneden. For det beløb kan man købe mange nye bøger og pakker med pasta!

Få aftale sort på hvidt
Alligevel skal du sørge for at være på vagt, inden du skriver under på aftalen, advarer konsulent hos Forbrugerstyrelsen Susanne Bager.

- Det vigtigste råd er at få aftalen på skrift. Undersøg for eksempel, om aftalen indeholder forsikring, adgangsforhold og opvarmning af rummet, tilføjer hun.

Styrelsen har løbende klagesager fra folk, hvis møbler er blevet ødelagt af fugt, eller hvor forsikringen ikke dækker nok.

- Det er som udgangspunkt firmaets ansvar at sikre indboet, mens det er opmagasineret. Men der kan være tilfælde, hvor ansvaret frafalder. Eksempelvis ved indbrud, forklarer Susanne Bager.

Kæmpe prisforskelle
Hvad koster det at få opmagasineret 10 flyttekasser i tre måneder gældende fra den 15. januar? Vi tjekkede priserne hos 10 forskellige firmaer:

City Self Storage, Østerbro
- 880 kroner (tilbyder gratis opmagasinering i januar måned).

- Du kan tegne en særskilt forsikring til 50,75 kroner om måneden, som dækker værdier op til 25.000 kroner.

- Har desuden anlæg på Amager, København SV, Albertslund, Hvidovre, Skovlunde, Odense (Rugårdsvej), Odense (Havnen).

Boxit, Århus
- 875 kroner (har ikke opbevaringsplads før midten af februar).

- Har desuden anlæg i Aalborg og Esbjerg.

Shurgard, Østerbro
- 1589 kroner

- Inkluderer aflåst rum og ubegrænset adgang i åbningstiden. Dertil en forsikring, som dækker op til 25.000 kroner.

- Har desuden anlæg i Valby, Brøndby, Roskilde, Hørsholm, Tårnby, Herlev, Hvidovre og på Sydkysten.

Boxbudget.dk, Kolding
- 1500 kroner (for et rum på 11 m3)

- Inkluderer ubegrænset adgang i tidsrummet klokken 6-22, forsikring og varmejustering.

- Har desuden anlæg i Hadsten.

Scan Flytteservice A/S
- 750 kroner (for et rum på seks m3)

- Har desuden anlæg i Aalborg, Randers Århus, Esbjerg, Odense, København og Bornholm.

HMS-Opbevaring
- 280 kroner (for et rum på 8 m3)

- Har desuden anlæg i Randers, Hobro, Aalborg og Århus.

Scan transport, Aalborg
- 780 kroner

- Derudover kan du tegne en forsikring på 337 kroner, der dækker en værdi på op til 15.000 kroner.

- Har desuden anlæg i København og Århus.

DVD Flyt og Fragt
- 300 kroner (plus faktureringsgebyr på 60 kroner)

- Derudover kan du få et opbevaringsbevis på 60 kroner, som er forsikringsselskabets bevis på, hvad du har opmagasineret.

- Depotet er opvarmet, videoovervåget og tyverisikret. Anlæg kun i Taastrup.

DK-Flyt
- 750 kroner (for et rum på 6 m3)

- Har desuden anlæg i København, Randers, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Bornholm.

3x34, Århus
- 270 kroner.

- Kasserne bliver sat på en palle, pakket ind og opbevaret på en hylde på lageret, som er videoovervåget og tyverisikret. Temperaturen i rummet er min. 12 grader. Du kan tegne en forsikring på 150 kroner, som dækker en værdi på op til 50.000 kroner.

- Har desuden anlæg i Kolding, Odense og Glostrup.

1 af 2 Shurgard ligger i toppen af den dyre ende. (Arkivfoto: Mads Nissen)
2 af 2 Har du ikke plads til alt dit inventar derhjemme, er der mulighed for at opmagasinere det hos bl.a. Shurgard og 3x34. (Arkivfoto: Mads Nissen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen