Shopping gør dig slank

Så er der håb om at komme af med juledellerne på en behagelig måde. Britisk undersøgelse viser, at en times shopping forbrænder 385 kalorier

De mange tilbagelagte kilometer og de tunge indkøbsposer gør shopping til den rene sport. (Foto: Colourbox)
De mange tilbagelagte kilometer og de tunge indkøbsposer gør shopping til den rene sport. (Foto: Colourbox)

Det kræver ikke nødvendigvis sved og stønnen i fitnesscentret at holde vægten nede. Der findes mere behagelige metoder - shopping.

En ny britisk undersøgelse viser, at en times shopping forbrænder 385 kalorier, skriver avisen The Sun. Det svarer til at forbrænde to glas vin.

Ifølge undersøgelsen går en shopper i gennemsnit 4,8 kilometer i timen og tager 7305 skridt. Gennemgår man denne 'øvelse' to gange om ugen, kan man tabe sig to kilo på en måned.

Ikke plads til snacks
Der er dog et par forbehold. Undersøgelsen er lavet af varehuset Debenhams, og der er ikke medregnet pauser, hvor shoppere måske drøfter mulige indkøb over en wienerbasse.

Men talskvinde for Debenhams, Ruth Attridge, har flere kort i ærmerne i forsøget på at tiltrække købelystne til varehuset, der samtidig vil tabe sig.

- Ud over at gå er der også gevinster ved at strække sig efter for eksempel et par sko, ligesom armmusklerne styrkes af at bære indkøbstasker, siger hun til The Sun.

0 kommentarer
Vis kommentarer