Din kat manipulerer dig

Videnskaben har bevist, hvad katteejere i mange år har vidst af erfaring: Katte manipulerer bevidst med deres mennesker

Katte er søde og bløde, men pas på. Din Kat manipulerer dig. (Jesper Stormly Hansen)
Katte er søde og bløde, men pas på. Din Kat manipulerer dig. (Jesper Stormly Hansen)

Ikke nok med at forældre bliver taget ved næsen af deres børn: Også kæledyrene manipulerer, når de prøver at få deres vilje.

Forskere ved University of Sussex har opdaget, at katte bruger en helt speciel måde at spinde på, en slags 'hverve-spinden', når de skal overmande deres ejere og samle opmærksomhed og mad. Det fortæller den engelske TVstation BBC

Skriger som en baby
I modsætning til den almindelige spindelyd, laver katten et slags råb, som har en tilsvarende frekvens som en menneskebaby.

Huskatte laver en lyd som mennesker finder meget svært at ignorere. Doktor Karen McComb, som er hjernen bag projektet, siger, at forskningen var inspireret af hendes egen kat, Pepo.

- Han vækkede mig om morgenen med denne insisterende spinden, der virkelig var temmelig irriterende, sagde doktor McComb til BBC News.

Ud af soveværelset
Undersøgelsen er lavet på baggrund af lydoptagelser. De deltagende katteejere er blevet trænet til at optage deres kats forskellige former for spindelyde.

Efterfølgende er optagelserne blevet afspillet for testpersoner. Både blandt dem, som selv havde kat og dem, som ikke var så heldige, viste det sig, at den specielle 'hverve spinden', var den som kunne drive begge grupper til vanvid. Og selvom den irriterende spindelyd ofte resulterede, i at missen blev smidt ud af soveværelset, endte det alligevel med, at den fik sin vilje og sin mad.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere