Ansat følte sig mobbet af Meyers Madhus

En tidligere medarbejder kræver erstatning for psykologudgifter på 10.000 kroner, efter hun blev mobbet af Meyers Madhus

En tidligere oldfrue i Claus Meyers Madhus kræver erstatning for mobning fra kendiskokken. (Arkivfoto: Anthon Unger)
En tidligere oldfrue i Claus Meyers Madhus kræver erstatning for mobning fra kendiskokken. (Arkivfoto: Anthon Unger)

Kendiskokken Claus Meyer har fået banket et alsidigt madfirma på benene. Blandt andet holder Meyers Madhus på Nørrebro i København teambuilding-kurser og lejer lokaler ud. I madhuset holder de ansatte holder gryderne i kog, og Teresa Schønning arbejdede hos Meyer som oldfrue.

I et lille års tid sørgede hun som oldfrue for, at der var rene duge på bordene, ryddet af og dækket op. Men i september 2007 sagde hun op.

Hvor lang tid i forvejen kan en ansat sige op?
Og det er netop uenighed om opsigelsesvarslet, der i første omgang har sendt Teresa Schønning og Meyers Madhus i retten.

Teresa Schønning mener, at hun kan sige op i september måned og stadig beholde løn og job tre måneder frem i tiden fra opsigelsen. Meyers Madhus mener omvendt, at opsigelsesvarslet ifølge Funktionærloven er en måned.

Sur lugt i bageriet
Men det er ikke alene opsigelsesfristen Teresa Schønning vil have en dommers afgørelse af.

- Min klient følte sig mobbet på sin arbejdsplads, og derfor kræver hun erstatning for psykologudgifter på omkring 10.000 kroner, siger advokat Kirsten Maxen fra Advokaterne Vestagervej, der repræsenterer Teresa Schønning, til ekstrabladet.dk.

Den administrerende direktør i Claus Meyer Holding hedder Tage Nielsen, og han er ked af retssagen, som han gerne havde været foruden.

- Det er aldrig sjovt at blive mobbet, men vi afviser blankt anklagerne, siger Tage Nielsen til ekstrabladet.dk.

Lidt af en overraskelse
Ved opsigselsen nævnte Teresa Schønning ikke noget om mobning, og anklagerne og erstatningskravet er først dukket op senere.

- Anklagerne om mobning kom totalt bag på os, for hun har intet sagt til personalesamtaler eller de private arrangementer med kollegerne, hun har deltaget i efter sin opsigelse, siger Tage Nielsen.

Sagen blev i mandags behandlet i Østre Landsret, og der forventes at falde dom i december måned.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere