Dating.dk: Hvert fjerde forhold starter ikke her

Dating-portal ændrer reklame efter kritik fra Forbrugerombudsmanden

Danmarks største dating-site ændrer nu deres reklameslogan. (Pressefoto)
Danmarks største dating-site ændrer nu deres reklameslogan. (Pressefoto)

'Mere end hvert 4. forhold starter her' har score-centralen dating.dk igennem længere tid fremturet med i sine reklamer.

Men som DR's Detektor i januar afslørede, er det mildest talt en stramning af sandheden.

LÆS OGSÅ:

Se også: Dating.dk pynter gevaldigt på sandheden

Kunne ikke dokumentere sloganets ægthed
Det har nu fået Forbrugerombudsmanden til at give dating.dk en opsang, og datingsitet dropper derfor sloganet.

'Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af reklameudsagn', lyder det i en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden. Han mener at sloganet udtrykker, at det er netop på dating.dk, at kærligheden for hvert fjerde par blomstrer. Det kunne dating.dk dog ikke dokumentere.

Ifølge dating.dk bygger påstanden på en international online-undersøgelse fra det engelske Oxford University. I januar fortalte manden bag undersøgelsen, Bernie Hogan, til Detektor, at dating.dk har pyntet gevaldigt på sandheden.

LÆS OGSÅ:

Se også: Dating.dk afslører hvor du bor

Kun 89 danskere med i undersøgelse
Ifølge Bernie Hogans undersøgelse har 26 procent rigtignok klikket sig til kærlighed på nettet, men der er tale om hele nettet - herunder sociale medier som Facebook og Twitter og dating-portaler - men ikke kun på dating.dk og andre datingsider. Faktisk har kun 38 procent af de 26 procent mødt hinanden på et datingsite, og undersøgelsen siger intet om dating.dk.

LÆS OGSÅ:

Se også: Du finder ikke kærligheden på nettet

Kun 89 danske par har deltaget i undersøgelsen, hvorfor den slet ikke er repræsentativ for danske datere.

Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at dating.dk-reklamesloganet er vildledende.

LÆS OGSÅ:

Se også: Stalking-ekspert: Slå GPS fra din dating-app

Dating.dk har erstattet sloganet med den mere neutrale vending: 'Kærligheden starter her', som Forbrugerombudsmanden har det fint med.

ekstrabladet.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra dating.dk til det nye slogan. Vi forsøger fortsat at få hul igennem.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen