Danskerne får lettere ved internethandel

Mange danskere føler sig i dag utrygge ved at klikke ja til køb af sko, elektronik eller musik via en udenlandsk hjemmeside

Men den frygt kan folk snart begynde at gemme af vejen.

EU-Parlamentet, der i flere år har arbejdet på at styrke og ensarte de europæiske forbrugers rettigheder, er nu langt om længe ved at have sat punktum i forhandlingerne.

Og det er især e-handlen på tværs af EU's grænser, hvor forbrugerne kan se frem til større sikkerhed.

EU vil blandt andet gøre det til lov, at en vares samlede pris skal fremgå tydeligt, inden man klikker ja til købet, så forbrugeren undgår skjulte ekstragebyrer.

Forbrugerne får samtidig krav på 14 dages returret i alle netbutikker i EU samt ret til at få pengene retur allerede i det øjeblik, at afsendelsen af varen er dokumenteret.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere