Kan døde hvepse stikke?

Selvom en hveps er død, kan den så stadig stikke dig? kup! har kigget på myten og fundet et svar der måske kan overraske de fleste

Kan døde hvepse stikke? (Foto: Martin Hospach)
Kan døde hvepse stikke? (Foto: Martin Hospach)

'Pas på! Den kan stikke, selv om den er død!' Den advarsel har mange danske børn sikkert fået fra overbeskyttende forældre og venner, når det er sommer. Men er det en myte?

Påstand: Hvepse kan stikke, når de er døde.

- Er det sandt?

Specialestuderende Jonas Geldmann fra Biologisk Institut på Københavns Universitet kommer selv i tvivl, da han blev konfronteret med myten. Efter en diskussion med en kollega finder han dog svaret:

- Der er ikke nogen mekanisme, som gør, at den stikker. Men hvepsens brod bliver skubbet ud, når den dør. Nogle mener, at den per refleks pumper gift ud i brodden i de første minutter efter døden. Derfor kan man i teorien stikke sig på den, men man skal være lidt uheldig, forklarer Jonas Geldmann.

- I løbet af et par dage vil giften være helt ude af kroppen, så man skal ikke være nervøs for at samle døde hvepse op, uddyber han.

Har du en myte, som du gerne vil have kup! til at be- eller afkræfte, så skriv til kup@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere