Køkkenet holder kun fire år

Vagthundende: Jack Hansen købte nyt køkken gennem Vordingborg Køkkenet, men efter fire år er skabslågerne begyndt at gå op i limningen

Jacks køkkenlåger, som er købt hos Vordingborg Køkkenet, holdt ikke mere end fire år. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Jacks køkkenlåger, som er købt hos Vordingborg Køkkenet, holdt ikke mere end fire år. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Kære vagthunde
Da min kone og jeg ville have et nyt køkken i 2004, valgte vi et nyt Vordingborg Køkkenet. Vi har nemlig gode erfaringer med Vordingborg Køkkenet, da vores tidligere køkken fra 1969 var fra netop det firma. Ud over lidt patina holdt det godt.

Det nye køkken, som kostede 56.000 kroner, er vi til gengæld ikke helt tilfredse med. Efter blot fire år begynder filmen på skabslågerne under vasken nemlig at slippe.

Jeg spurgte min køkkenhandler, hvor længe en låge skal holde, og fik bare at vide, at købeloven gælder i to år. Til gengæld kunne jeg få en ny låge til halv pris - altså 400 kroner.

Jeg takkede nej til tilbuddet, men skal man virkelig regne med, at et nyt køkken kun holder fire år, før det skal skiftes igen?

Med venlig hilsen
Jack Hansen, Vallensbæk

Du kan klage i to år
Kære Jack

Når du køber et køkken hører løsdelene – altså elementerne og hvidevarerne – som udgangspunkt under købeloven. Det vil sige, at der er to års reklamationsret på delene, hvis du har købt dem direkte af Vordingborg Køkkenet.

Hvis man derimod betaler en håndværker for at købe og installere et køkken, vil køkkenelementerne være omfattet af de såkaldte forældelsesregler, som i 2004, hvor du købte køkkenet, var fem år. Er det monteringen af køkkenet, der er skyld i problemet, er det også den femårige regel, der gælder.

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan du har købt køkkenet, så i dit tilfælde vil det være en konkret vurdering.

Begynder der at opstå flere fejl ved elementerne, kunne det tyde på, at det er en håndværksmæssig fejl. Og så er reglen altså fem år, forudsat at du klager så hurtigt som muligt, efter at fejlen er opdaget. Men som sagt: Har du købt køkkenet direkte hos Vordingborg Køkkenet, har du altså kun to års reklamationsret, og så kan firmaet godt tage sig betalt for nye låger.

Med venlig hilsen
Martine Kiding

Vi stiller kunden bedre end købeloven
- Alle kan jo lave fejl.

Sådan lyder reaktionen fra Mads Skjoldby, salgs- og marketingschef i Vordingborg Køkkenet, da kup! vil høre ham om sagen. Men han vil åbenbart ikke strække sig så langt, så han erkender, at der er sket fejl i Jacks sag.

- Skal et køkken ikke kunne holde længere end fire år?

- Jo, men vi stiller faktisk kunden bedre end købeloven, fordi vi giver et afslag i prisen på de nye låger, hvis kunden vil have skiftet noget ud på grund af fejl inden for de første ni år. Vi synes nemlig, at købeloven er lidt hård med bare to års reklamationsret, når nu det gælder noget, der koster så meget, som et køkken gør, siger han.

Har du en sag, som vagthundene skal se på, så skriv tilvagthund@eb.dk

Skriv til Vagthundene:

kup! og juristerne Christian Schreitmüller og Martine Kiding fra Forbrugerstyrelsen hjælper hver uge læsere der er kommet i klemme. Mailadressen er: vagthund@eb.dk

Det kan du klage over

- Du kan gå til Vagthundene med klager over fejl, mangler og problemer med en konkret vare. Du kan også henvende dig med dårlige ydelser såsom abonnementer, rådgivning og behandling.

- Det er vigtigt, at du har købt eller bestilt varen eller ydelsen som privatperson og ikke på vegne af en virksomhed.

- Beløbet, du har købt for, skal være over 500 kroner.

- Du skal - hvis vi beder dig om det - være i stand til at kunne dokumentere dine synspunkter skriftligt (eksempelvis med faktura eller bon).

- Du kan som udgangspunkt ikke gå til Vagthundene med klager over handel med fast ejendom og tjenesteydelser ved fast ejendom. Det samme gælder visse sundhedsydelser såsom fejlbehandling, som du dog fortsat kan gå til Ekstra Bladets journalister med.

- Husk at besvare følgende i din mail: Hvilket produkt og hvilken pris er der tale om? Hvilken forhandler/firma? Hvornår blev handlen indgået? Hvornår klagede du til forhandleren/firmaet? Hvordan reagerede forhandleren/firmaet på din klage?

Vagthundene kan desværre ikke nå at behandle alle sager, som sendes til kup! Men vi vil gøre os umage for at udvælge de sager, som flest muligt læsere ville kunne genkende samt sager af principiel karakter.

Mailadressen er: vagthund@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere