Gravides fødder vokser

Ugens myte: Hvis du er gravid, skal du måske se dig om efter et par nye sko. Ugens myte er, at kvinders fødder vokser under graviditeten

Ofte bliver gravides fødder lidt større og skoene kan derfor føles meget små. (Foto: Colourbox)
Ofte bliver gravides fødder lidt større og skoene kan derfor føles meget små. (Foto: Colourbox)

Påstand: Kvinders fødder vokser under graviditet.

- Er det sandt?

Jordemoder og formand for Jordemoderfagligt Selskab Helene Bovin er ikke i tvivl.

- Jeg ved af erfaring, at mange kvinders fødder vokser under graviditeten. Kroppen begynder at producere et hormon, som skal blødgøre vævet i bækkenet, så barnet kan komme ud. Hormonet blødgør samtidig alt væv i kroppen, og fordi der kommer ekstra vægt på fødderne, udvider de sig helt op til et par numre, forklarer jordemoderen.

Men hvad sker der med fødderne efter fødslen?

- Mange kvinders fødder bliver ved med at være et nummer større end før. Men man kan træne sine fødder op, så de bliver normal størrelse igen, siger Helene Bovin. Det er ikke alle kvinder, som får større fødder under graviditeten. Det kommer an på den enkeltes vægt og hormonproduktion.

Har du en myte, som du gerne vil have kup! til at be- eller afkræfte, så skriv til kup@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere