Køb bestsellere til spotpris

Spar flere hundrede kroner: Du får Liza Marklund, Stieg Larsson og Leif Davidsen op mod 40 procent billigere, hvis du ser dig for

Få vinterens bestsellere til spotpirs. (Foto: Colourbox)
Få vinterens bestsellere til spotpirs. (Foto: Colourbox)

Helt nye, populære bøger mange hundrede kroner billigere end de vejledende priser.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er det ikke. Ekstra Bladet har indhentet priser på landets 20 mest solgte skønlitterære bøger.

Resultatet er godt nyt til din pengepung: Der er op mod 40 procent at spare på bestsellerne, hvis du ser dig for og ikke køber det første og det bedste sted. Du får f.eks. Liza Marklunds krimi ’En plads i solen’ 120 kroner billigere på www.saxo.com end i butikkerne. Det samme gælder for ’På udkig efter Hemingway’ af Leif Davidsen, som du får med en besparelse på hele 41 procent.

Næsten for billigt
- Netbutikkerne annoncerer ofte med billigere priser. Men nogle gange har det været for billigt, for mange er lukket igen eller solgt, siger direktør Olaf Winsløw fra Boghandlerforeningen.

- Men fysiske boghandlere kan også være med på de gode priser. Da Hanne- Vibeke Holsts nye bog udkom i oktober, kunne man f.eks. få den med 50 procent rabat i Arnold Busck-boghandlerne.

- Så der er ofte lige så gode tilbud i boghandlen, hvor man oven i købet får vejledning og kan få bogen med det samme, mens man jo må vente dage eller uger, når man bestiller den på nettet. Og så slipper man for porto, siger Winsløw.

Populære samtaleemner
Siden 2002, da momsen på bøger blev reduceret, har bogsalget været støt stigende. Der sælges i øjeblikket 31 millioner bøger om året herhjemme. Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for de sidste tre måneder. Det er aldrig set før.

- Bøger har altid været fremragende julegaver. Men nu køber folk dem i stigende grad til sig selv. De vil have dem stående på hylden frem for at låne dem på biblioteket, siger Karsten Blauert, der er formand for Forlæggerforeningen.

- Bestsellerne er et meget populært samtaleemne over middagsbordene og til selskaber. Det er især krimier, spændingsromaner, erindringer og biografier, som danskerne vil have, fortsætter han.



0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere