Fladskærme et julegavehit

Fladskærme bliver det største julegavehit blandt elektronikprodukter, vurderer branchen efter en undersøgelse blandt butikker og leverandører

Der kommer til at ligge en del fladskærme og mobiltelefoner under juletræerne i de danske hjem i år. (Foto: colourbox)
Der kommer til at ligge en del fladskærme og mobiltelefoner under juletræerne i de danske hjem i år. (Foto: colourbox)

Fladskærme bliver det mest populære elektronikprodukt under juletræet. Sådan lyder vurderingen i branchen for forbrugerelektronik efter en undersøgelse blandt butikker og leverandører. Fladskærmene tog en klar førsteplads og blev dermed for andet år i træk topfavorit som julegave.

På de følgende pladser kom spil til computere samt fotorammer - efter en forholdsvis hård kamp blandt flere produkter om andenpladsen.

Stykvist topper mobiler
- Fladskærme sælger stadig forrygende, hvilket vel hænger sammen med digitalisering. Spilsalg går også rigtigt stærkt, mens det nye i år er, at digitale fotorammer allerede er blevet et meget populært produkt, siger Finn Møbius, redaktør for branchens magasin Digitalt.

Målt på styktal alene kommer mobiltelefoner ind på en topplacering. Men undersøgelsen har forsøgt at veje både styksalg og værdien af salget. Det er blevet vægtet og sammenholdt med en prognose fra brancheforeningen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere