Lavere juleforbrug

Forbrugerne holder igen med juleindkøbene. Dansk Erhverv spår nu, at det samlede julesalg vil blive som i 2003-04

Der ser ud til, at danske husstande i gennemsnit kommer til at spendere 3300 kr. på den forestående højtid. (Foto: colourbox)
Der ser ud til, at danske husstande i gennemsnit kommer til at spendere 3300 kr. på den forestående højtid. (Foto: colourbox)

Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på den kommende julehandel. Og selv om julehandlen ikke sætter rekord i år, vil der dog blive puttet for 8,5 milliarder kroner gaver under juletræet.

Set i lyset af de seneste års forbrugstrend og den generelle økonomiske udvikling forventer Dansk Erhverv, at julesalget vil ende på lidt under niveauet for sidste år. Dermed peger julehandelsprognosen mod et niveau i nærheden af det, vi så i 2003-2004.

Muligvis yderligere fald
I 2007 lå julehandlen på 8,7 milliarder. Og faldet på de 200 millioner kroner vil bringe julehandlen på linje med niveauet i 2003-2004 og betyder, at hver enkelt husstand vil spendere cirka 3300 kroner på julegaver og julemad i 2008.

Det kan dog ikke udelukkes, at julehandlen vil falde yderligere, såfremt den økonomiske udvikling bidrager yderligere til forbrugernes negative forventningsdannelse, hedder det i prognosen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere